Vi bruger cookies!

hsfo.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.hsfo.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Glæde i Nim: Ny butik vil lokke tilflyttere til

En ny dagligvarebutik bliver godt for Nim ifølge 38-årige Troels Møller. Han synes, at byen har sygnet hen i for mange år. Foto: Søren E. Alwan

Glæde i Nim: Ny butik vil lokke tilflyttere til

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Der er forsigtig optimisme blandt indbyggerne i Nim, efter det lokale fællesråd har meldt ud, at det forventer byggestart på byens nye dagligvarebutik til april.

Nim: Et par håndværkerbiler suser forbi på Hovedgaden i Nim, men ellers er der ganske stille. De fleste af byens indbyggere er enten på job, eller så hygger de sig inde i varmen i husene på denne råkolde formiddag i februar.

Bortset fra kulden har optimismen fået et lille skub op, efter byen i sidste uge stiftede Nim Butikstorv ApS. Ifølge planen vil der inden for et par måneder blive bygget en ny dagligvarebutik, og den forventes færdig omkring december. Butikken er i høj grads byens projekt, for de lokale nimmere har købt anparter for 2,7 mio. kr. for at få butiksdrømmen til at gå i opfyldelse. En butik, som vil få stor indflydelse på byen, tror de fleste.

- Det er noget, vi har ventet og håbet på i lang tid. Selvfølgelig har det været besværligt, og vi har mødt modstand undervejs. Men nu ser det ud til, at butikken kommer, og det bliver godt for hele byen. Jeg forventer også, at jeg vil benytte mig af butikken. Jeg har nemlig ikke bil, så det vil være en stor fordel for mig, at jeg kan handle lokalt, siger 38-årige Troels Møller.

Han forventer, at butikken kan være med til at sætte skub i byen og måske lokke flere børnefamilier til Nim.

- Nim har jo sygnet hen i mange år, og man kan stadig se resterne af gamle butikker her på Hovedgaden. Jeg håber, en dagligvarebutik vil gøre byen mere attraktiv og kan lokke nogle tilflyttere til. Det er jo ikke mange nybyggerier, vi har i Nim, siger Troels Møller.

Flere tilflyttere

Tilflyttere er også, hvad 68-årige Jette Hansen håber på. Der er nemlig brug for folk udefra, hvis byen skal holde liv i skole, børnehave og idrætsliv, mener hun.

- Nim har jo det hele. Vi har en god skole, en aktiv idrætsforening og gode faciliteter, og jeg håber, at en butik vil gøre byen mere attraktiv. Hvis vi så samtidig fik lavet lidt byforskønnelse, og byen blev pænere at kigge på, kunne det være, vi fik sat en positiv spiral i gang, siger Jette Hansen.

Selvom hun glæder sig på byens vegne, regner hun ikke med, at hun vil lægge hele sin dagligvarehandel i den kommende "Min Købmand".

- Jeg vil selvfølgelig bruge den, men personligt havde jeg foretrukket, at vi havde fået Rema 1000. Jeg plejer at handle de meste af mine indkøb i ABC i Brædstrup, og det vil jeg nok fortsætte med. Jeg ved heller ikke, hvor meget andre vil bruge den, for folk handler på vej hjem fra arbejde alligevel, siger Jette Nielsen.

Frygter for nok handel

En kommende dagligvarebutik i Nim skal omsætte for 12 millioner kroner om året for at løbe rundt. Det svarer til, at borgerne i Nim og opland skal lægge 55 pct. af deres dagligvarehandel i butikken. Det, frygter 35-årige Jesper Thomsen, kan godt blive et problem.

- En ny butik er rart for byen, men jeg tvivler på, at den kan løbe rundt. Hvis butikken skal klare sig, er folk nødt til at lægge det meste af deres dagligvarehandel der, ellers overlever den ikke, siger Jesper Thomsen.

Han regner selv med, at han vil benytte butikken en del. Det er der også god grund til, for han er nemlig én af de mange, som har valgt at købe anparter i den nye butiksbygning gennem Nim Butikstorv Aps.

- Det har jeg gjort for at holde liv i byen, og vil man gerne det, er man også nødt til at støtte op. Jeg synes, det er flot, at der er så mange, som har købt anparter. Det viser, at der er mange, som gerne vil gøre noget for byen, siger Jesper Thomsen.

Tvivler på butiksprojekt

Det er dog ikke alle, som tror på byens nye butiksprojekt. For 74-årige Hans Nielsen virker projektet lidt utopisk.

- Jeg tror ikke helt på det, og så kommer den også til at ligge på et forkert sted. Hvis butikken kommer, er det også for sent for mig. Jeg har sat mit hus til salg, fordi jeg ikke kan klare haven mere, men der er ingen ældrevenlige boliger at flytte over til i Nim. Derfor er jeg nu skrevet op til en lejlighed i Lund. Butikken skulle være kommet noget før for mig, men jeg vil selvfølgelig handle der, så længe jeg bor i Nim, siger Hans Nielsen.

Glæde i Nim: Ny butik vil lokke tilflyttere til

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.