Gæs, ænder, høns og raceduer: 650 racefugle indtager hallen i Brædstrup

Der vil være op til 650 fugle, når Horsens og Omegns Racefjerkræklub og Horsens og Omegns Racedueforening holder fugleudstilling i Brædstrup Hallen. Arkivfoto: Morten Pape

Gæs, ænder, høns og raceduer: 650 racefugle indtager hallen i Brædstrup

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Brædstrup: Er man til duer og andre spændende fugle, er det værd at lægge vejen forbi Brædstruphallen i den første weekend i december.

Her arrangerer Horsens og Omegns Racefjerkræklub og Horsens og Omegns Racedueforening fugleudstilling inden for racefjerkræ og raceduer i enhver størrelse og form.

I alt vil der blive udstillet 650 fugle på udstillingen, som hvert år tiltrækker omkring 300 publikummer.

Masser af fugle

Udstillingen rummer mange racer og varianter over gæs, ænder, høns, dværghøns og raceduer. For hver enkelt race findes der en standard, som dyrene bedømmes efter af udstillingens dommere.

De mange forskellige fuglevarianter har for flere af arternes vedkommende taget flere hundrede år at fremavle, og skulle man selv få interesse for fugleopdræt og blive racefjerkræavler, er der også mulighed for at finde lige den fugl eller race, som tiltaler én mest, og på den måde få noget smukt at kigge på derhjemme.

Ifølge arrangørerne kræver det ikke alverden at holde fugle. De kræver nemlig ikke megen plads, så det er muligt for de fleste familier at have dem i haven.

Horsens og Omegns Racefjerkræklub og Horsens og Omegns Racedueforening holder fugleudstilling, hvor man kan blive klogere på racefugle, i Brædstruphallen i weekenden 1. og 2. december. Lørdag er udstillingen åben fra kl. 14-17, mens der er åbent søndag kl. 10-16.

Fjerkræudstillingen i Brædstrup er støttet af Horsens Kommunes kultur- og eventafdeling.

Gæs, ænder, høns og raceduer: 650 racefugle indtager hallen i Brædstrup

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce