Friskole har fået ny leder - ham kender de

Thomas Kilsmark var leder på Tønning-Træden Friskole i perioden 2007 til 2010. Nu vender han tilbage. I øjeblikket er han leder af Karlskov Friskole. Arkivfoto

Friskole har fået ny leder - ham kender de

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Tønning-Træden - Tønning-Træden Friskole har fået ny skoleleder. Det er den 42-årige Thomas Kilsmark, der afløser Kristian Dissing som leder.

Kristian Dissing har for nylig fået nyt arbejde som leder af Gødvadskolen i Silkeborg efter tre år på posten som skoleleder i Tønning-Træden.

Afløseren Thomas Kilsmark er et kendt navn i området, da han tidligere har været skoleleder for Tønning-Træden Friskole i perioden fra 2007 til 2010. Han blev valgt ud af et felt på 13 ansøgere.

- Det er næsten som at vende hjem. Jeg havde ikke regnet med at få muligheden, da skolen jo havde en dygtig leder i Kristian Dissing, siger Thomas Kilsmark, der begynder i sin nye stilling efter nytår.

Den 42-årige Thomas Kilsmark siger farvel til en stilling som leder af Karlskov Friskole mellem Give og Billund. Det er en skole, der med 135 elever er lidt mindre end Tønning-Træden Friskole, som har 170 elever i øjeblikket.

- Jeg glæder mig til at begynde på Tønning-Træden Friskole. Den er jo vokset i de senere år, og der er kommet en 9. klasse på, siger Thomas Kilsmark, der når at få juletiden med på sin nuværende arbejdsplads på Karlsskov Friskole.

Kilsmark sagde farvel til Tønning-Træden Friskole i 2010, da han fik et lederjob på privatskolen Interskolen i Aarhus. Det er en privatskole med fokus på undervisning i fremmedsprog, og den har en international linie. I 2014 vendte han tilbage til den klassiske friskoleverden, da han fik lederjobbet på Karlsskov Friskole.

Thomas Kilsmark har en cand.mag i musik og italiensk og har senere taget dansk som linjefag. Herudover har han efter- og videreuddannet sig i ledelse, psykologi og coaching. Han har siden barndommen spillet musik og han spiller blandt andet klaver, guitar og forskellige blæserinstrumenter.

Han bor i Stensballe ved Horsens sammen med hustruen Britta og parrets to drenge på syv og otte år.

- Vi har boet i Stensballe i mange år, så der regner vi med at blive boende, siger Thomas Kilsmark,

Thomas Kilsmark er i øvrigt sammen med sin far Henning Kilsmark et aktivt medlem af Frelsens Hærs korps i Horsens, hvor Thomas Kilsmark er pianist og korleder.

Fred og fordragelighed

Bestyrelsesformanden for Tønning-Træden Friskole, Uffe Nielsen, understreger, at lederskiftet er sket i fred og fordragelighed:

- Der har gået lidt rygter herude, men det hele er foregået fredeligt og roligt, og der er ikke nogen, der er sure på nogen, siger Uffe Nielsen.

Bestyrelsesformanden påpeger også, at friskolen er inde i en god gænge:

- Vi har haft en stabil vækst i elevtallet de snere år, og økonomien er god. Vi overvejer at udvide, og vi har gået i gang med at kigge på tegninger, men det blev lige sat på pause, da vi i bestyrelsen skulle koncentrere os om at finde en ny leder. Nu kan vi så beynde at kigge på udvidelelsesplanerne igen, siger Uffe Nielsen.

Tønning-Træden Friskole, der fejrede sit 25 års jubilæum i april, har 170 elever fra børnehaveklasse til og med 9.klasse, og der er i alt 30 medarbejdere inklusive børnehave-afdelingen.

Apropos børnehave har skolen lige ansat Mette Bach som vikarierende børnehaveklasseleder. Hun er vikar for Camma Leth Pedersen, der er gået på barsel.

Friskole har fået ny leder - ham kender de

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce