Fra slumrende landsby til aktivt fællesskab: Nu trækker aktiv lokalformand sig

Skal der være baby-træf for småbørnsforældrene, eller hvad ønsker de lokale borgere, der skal ske i Voervadsbro. Sådan fik formanden for Landsbyforningen for Voervadsbro og Omegn, Marie Noe, i 2017 de lokale beboere i tale om byens udvikling. Siden er byen begyndt at summe af aktivitet. Foto: Henrik Sandvad

Fra slumrende landsby til aktivt fællesskab: Nu trækker aktiv lokalformand sig

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Landsbyforeningen for Voervadsbro og Omegn besluttede for to år siden at skabe mere aktivitet i byen for at fastholde byens beboere og tiltrække nye indbyggere. To år efter summer landsbyen af liv, men nu har formanden for landsbyforeningen besluttet at trække sig.

Voervadsbro: Landsbyforeningen for Voervadsbro og Omegn skal have ny formand, når foreningen holder generalforsamling onsdag 20. marts.

Formanden igennem de sidste to år, Marie Noe, har nemlig besluttet at trække sig på grund af mangel på tid til foreningsarbejdet.

- Nu har jeg et arbejde, som kræver meget af mig, så derfor kan det godt være vanskeligt at få enderne til at nå sammen. Jeg har derfor besluttet at trække mig og håber på, at der er andre med tid, kræfter og lyst til at prøve at køre opgaven videre, siger Marie Noe.

Det, man hører om døde landsbyer, gælder i hvert fald ikke for Voervadsbro. Det er blevet en aktiv by til stor glæde for de folk, der bor her. Udbuddet af tilbud til folk er virkelig stort, så der er mange muligheder at få oplevelser.
Marie Noe, formand for Landsbyforeningen for Voervadsbro og Omegn

Skabte selv udvikling

Landsbyforeningen besluttede for to år siden at skabe mere aktivitet i byen for at fastholde og tiltrække nye indbyggere til Voervadsbro.

Landsbyforeningen indkaldte derfor august 2017 til et borgermøde, hvor områdets indbyggere kunne komme med forslag til fælles aktiviteter, og hvordan byen blev et skønnere sted at bo.

Det endte ud i tre arbejdsgrupper, som arbejder med trafiksikkerhed, fællesskab og fysisk udvikling af byen. Samtidig blev der sat lokale arrangementer i værk med fællesspisning, gåture, nørkleklub og biografklub.

Aktiv by

I 2018 kom Voervadsbro med i Tryg Landsby, hvor byen fik skabt et nyt fællesområde ved Højlundvej med shelters, bålplads og en naturlegeplads. Derudover fik byen en ny hjemmeside, og der blev lavet små fælles arrangementer. Samtidig er der en ny flagallé på vej.

- Byen har virkelige rykket sig meget på to år. Det, man hører om døde landsbyer, gælder i hvert fald ikke for Voervadsbro. Det er blevet en aktiv by til stor glæde for de folk, der bor her. Udbuddet af tilbud til folk er virkelig stort, så der er mange muligheder at få oplevelser. Det er ikke min fortjeneste alene. Det er byen i fællesskab, som har gjort det, siger Marie Noe.

Hun håber, at en ny bestyrelse vil fortsætte i det spor, der nu er lagt med en aktiv landsby.

- Det er op til en ny bestyrelse, hvad de vil, men jeg synes, landsbyforeningen har fået fat i noget godt, som både gør, at det er godt at bo her eller flytte hertil, siger Marie Noe.

Fra slumrende landsby til aktivt fællesskab: Nu trækker aktiv lokalformand sig

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce