Fra fire til seks spor ved Horsens: Alle hilser motorvejen velkommen - men særligt én ting bekymrer

Efter borgermøder og en indledende idéfase er Vejdirektoratet ved at blive klogere på, hvilke områder der skal være fokus på i vvm-undersøgelsen af motorvejsudvidelsen mellem Vejle Nord og Skanderborg Syd. Arkivfoto: Søren E. Alwan

Fra fire til seks spor ved Horsens: Alle hilser motorvejen velkommen - men særligt én ting bekymrer

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Vejdirektoratet har modtaget omkring 120 forslag i en indledende idéfase vedrørende udvidelsen af E45-motorvejen på strækningen mellem Vejle og Skanderborg Syd. Det har især handlet om støj.

Horsens: Pladsen på E45-motorvejen er trang.

Derfor er Vejdirektoratet i gang med at undersøge, hvordan man kan udvide antallet af spor fra fire til seks på hele strækningen mellem Vejle og Randers.

Gennem sommeren har en indledende idéfase givet mulighed for, at borgere, kommuner og virksomheder har kunnet byde ind med forslag og synspunkter.

I sidste uge sluttede denne idéfase, som resultererede i omkring 120 henvendelser vedrørende strækningen mellem Vejle Nord og Skanderborg Syd, fortæller projektleder Jacob Pryds Winkel.

- Vi er glade for, at der er så mange, der har bidraget til idéfasen. Uden at have nærlæst alle henvendelser endnu, er der ikke en eneste henvendelse, der er decideret imod en udbygning af motorvejen. Alle hilser motorvejen velkommen, lyder det fra Jacob Pryds Winkel.

Vi ved, at støj kan være rigtig genererende. Det er det i dag, og det bliver sikkert kun værre, så det er helt klart et område, der vil være centralt i undersøgelsen.
Jacob Pryds Winkel, projektleder i Vejdirektoratet

Støj i Hatting

Der er dog særligt ét emne, der har fået folk til at reagere.

- Ud af de 120 henvendelser handler knap 100 af dem om støj. Vi ved, at støj kan være rigtig genererende. Det er det i dag, og det bliver sikkert kun værre, så det er helt klart et område, der vil være centralt i undersøgelsen, siger projektlederen.

Han oplyser, at flere af henvendelserne kommer fra beboere i Hatting-området.

- Det har helt sikkert en betydning, at mange Hatting-borgere har sendt forslag til os. Det er et stort byområde, som ligger tæt på motorvejen. Derfor vil vi lave støjberegninger og undersøge, hvad mure eller volde kan gøre af forskel. Vi kan ikke love støjskærme, men vi kan love, at det bliver et emne i den endelige vvm-undersøgelse, siger Jacob Pryds Winkel.

Fokus på Silkeborgvej

Også Horsens Kommune har indsendt et høringssvar med en række opmærksomhedspunkter. Her er der især fokus på Silkeborgvej, som er en af kommunens største trafikale flaskehalse.

I løbet af efteråret offentliggør Vejdirektoratet et idéfasenotat, som kommer til at indgå i vvm-undersøgelsen, der forventes at slutte i foråret 2020. Herefter vil der være en afsluttende høring, inden projektet bliver drøftet og besluttet.

Fra fire til seks spor ved Horsens: Alle hilser motorvejen velkommen - men særligt én ting bekymrer

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce