Formand for Odinsgaard om nyt rækkehus-byggeri: Det ligger perfekt for os

Formand i Andelsboligforeningen Odinsgaard, Niels Rasmussen, vil opføre rækkehuse i Brædstrup på hjørnet af Vestergade og Indre Ringgade, hvor boligforeningen i forvejen har etageboliger. Foto: Morten Pape

Formand for Odinsgaard om nyt rækkehus-byggeri: Det ligger perfekt for os

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Andelsboligforeningen Odinsgaard har købt grunden Vestergade 47 i Brædstrup, hvor den planlægger at opføre otte rækkehuse tæt på midtbyen og natur.

Brædstrup: I flere år har der stået en gammel, udtjent villa på grunden Vestergade 47 i Brædstrup, men det vil snart ændre sig. Andelsboligforeningen Odinsgård fik i sidste uge fik byrådets ja til at købe den tomme grund.

På den 2400 kvadratmeter store hjørnegrund på Vestergade og Indre Ringvej planlægger Odinsgård at opføre cirka otte nye rækkehuse på omkring 100 kvadratmeter, og dermed vil det tomme hus også blive fjernet.

- Vi skal først til at tegne et projekt for området nu, så jeg kan ikke sige, hvornår byggeriet går i gang. Jeg er dog sikker på, at det nye byggeri vil ramme målgruppen, der ønsker at bo i nyt og samtidig have en lille terrasse og have til. Det tror jeg bestemt, vil blive efterspurgt, siger Niels Rasmussen, formand for Andelsforeningen Odinsgaard.

Vi har skrevet de første på venteliste, så vi skal nok få lejet boligerne ud i en fart. Rækkehusene kommer til at ligge centralt i forhold til midtbyen, og man får Bryrupbanestien som nabo, hvor man får let adgang til naturen.
Niels Rasmussen, formand for Andelsboligforeningen Odinsgaard
For formanden i Odinsgården passer beliggenheden på Vestergade perfekt i forhold til foreningens øvrige boliger. Det gør samtidig driften af de nye boligere billigere. Foto: Morten Pape
For formanden i Odinsgården passer beliggenheden på Vestergade perfekt i forhold til foreningens øvrige boliger. Det gør samtidig driften af de nye boligere billigere. Foto: Morten Pape

Nye rækkehuse

God beliggenhed

Odinsgaard har for tiden travlt med flere bolig- og renoveringsprojekter. Boligforeningen skal således snart i gang med at bygge 12 rækkehuse i Søvind. Herefter følger 157 boliger på havnen i Horsens, ligesom boligforeningen er i gang med at renovere lejligheder på Sønderbro i Horsens.

- Det er derfor også dejligt, at vi får mulighed for at opføre nye boliger i Brædstrup. Stedet her ligger perfekt for os. Vi har i forvejen lejligheder ved siden af på Indre Ringvej og rækkehuse på Jernbanegade, så nu får vi et stort samlet boligområde. Det er også en fordel, når det kommer til driften af det samlede byggeri, siger Niels Rasmussen.

De nye rækkehuse vil give Vestergade et løft ifølge Niels Rasmussen. Foto: Morten Pape
De nye rækkehuse vil give Vestergade et løft ifølge Niels Rasmussen. Foto: Morten Pape

Folk på venteliste

Det lokale byggefirma Hegermann Huse ApS havde allerede for to år siden planer om at bygge fire ældrevenlige boliger på Vestergade 47. De byggeplaner blev imidlertid aldrig realiseret, men det ændrer ikke på, at grunden tæt på midtbyen og naturen er et attraktivt sted at bo. Ifølge formanden for Odinsgaard er interessen for det nye boligområde allerede nu stor.

- Vi har skrevet de første på venteliste, så vi skal nok få lejet boligerne ud i en fart. Rækkehusene kommer til at ligge centralt i forhold til midtbyen, og man får Bryrupbanestien som nabo, hvor man får let adgang til naturen. Det er derfor klart, at det er noget, som vil tiltale mange, siger Niels Rasmussen.

Et løft til Vestergade

Odinsgårdens formand glæder sig til, at byggeriet kan gå i gang, for det vil nemlig også give området i enden af Vestergade et løft.

- Det er klart, at den gamle villa ikke pynter, så derfor ser vi frem til, at vi kan få bygget nogle nye rækkehuse og gjort udearealerne pæne. Det tror jeg, alle vil glæde sig over. Vi ser også frem til at være med til at skaffe flere almene boliger i Brædstrup, og vi synes, det er fint, at det sker i året, hvor de almene boliger kan fejre 100 års jubilæum, siger Niels Rasmussen.

Formand for Odinsgaard om nyt rækkehus-byggeri: Det ligger perfekt for os

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce