Foredragsrække på Klippen er klar

Café-udvalget har nu planlagt en hel række foredrag på mødestedet Klippen i Brædstrup. Arkivfoto

Foredragsrække på Klippen er klar

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Brædstrup: Café-udvalget, der arrangerer foredrag og sang på mødestedet Klippen i Brædstrup, har nu tilrettelagt programmet for den kommende sæson. Arrangementerne finder sted den første onsdag i måneden med start klokken 14.

Det første foredrag bliver bliver onsdag 7. november, hvor journalist Peter Hald fra Brædstrup Avis og Horsens Folkeblad vil fortælle om udviklingen i avisbranchen de seneste 30 år.

Præst og visesang

Onsdag 5. december bliver et arrangement i julens tegn, når valgmenighedspræst i Odder, Kirsten Høg, som bor i Brædstrup, vil komme og læse op, og Søren Mønster vil synge sange af Bjarne Haahr og spille til fælles julesalmer og sange.

Efter jul - onsdag 9. januar - får Klippen besøg af Visens Venner fra Horsens. To af visesangerne er fra Brædstrup, nemlig Jørgen Forsingdal og Marina Engelbredt. Der er over 30 foreninger i Danmark under navnet Visens Venner, og i Horsens startede den i 1986. Sammenlagt er der 200 medlemmer, som holder sangtraditionerne i gang.

I februar vil læge Lars Juul Frandsen besøge Klippen onsdag 6. februar med temaet "Perler i praksis". Han er en mand med mange interesser - blandt andet kan han spille violin.

Onsdag 6. marts slutter sæsonen med et foredrag med ejendomsudvikleren Peter Pørtner Voldby, der bor i Brædstrup og kendt for at tage sig af ældre lokale bygninger, så de kan blive til attraktiv beboelse.

Alle er meget velkomne.

Foredragsrække på Klippen er klar

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce