Foredrag på Klippen vender tilbage

Café-udvalget har fået flere medlemmer og består nu af følgende: Fra venstre Grethe Rasmussen, Birgit Skifter, Ane Frederiksen, Karen Bækbøl Jørgensen, Mary-Ann Hegermann, Elsebeth Dahl Rasmussen og Marina Engelbredt. Foto: Peter Hald

Foredrag på Klippen vender tilbage

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Mødestedet Klippen i Brædstrup skal igen rumme en foredragsrække.

Brædstrup: I 10 år har det folkekirkelige mødested Klippen på Nørregade i Brædstrup dannet rammen om café-eftermiddage, hvor der var foredrag med personer fra lokalområdet. Efter en tænkepause kommer der nu igen gang i foredrags-arrangementerne.

Konceptet er stort set det samme, da der primært bliver tale om lokale foredragsholdere, men hvor arrangementerne før fandt sted på torsdage, bliver det nu i stedet den første onsdag i måneden.

I foråret måtte nogle af medlemmerne i arrangør-gruppen - også kaldet café-udvalget - sige stop på grund af alder og sygdom, men det er lykkedes at finde flere nye "tovholdere", så café-eftermiddagene kan fortsætte.

Café-udvalget har fået fire nye medlemmer - Karen Bækbøl Jørgensen, Elsebeth Dahl Rasmussen, Marina Engelbredt og Mary-Ann Hegermann - og tre af de garvede medlemmer fra tidligere fortsætter. Det er Birgit Skifter, Grethe Rasmussen og Ane Frederiksen.

Omkring 100 foredrag

Det er populære arrangementer, der videreføres på Klippen. Mange gange i løbet af de 10 år, da foredragene fandt sted, har mødesalen på Klippen været fyldt. Nogle af de arrangementer, der har trukket særlig godt med publikum til, har blandt andet været foredrag med Carl Blaschke, der har fortalt om sine bjergbestignings-oplevelser, Per Kristensen, der har berettet om Vestbirk Vandkraftværk, og Niels Rasmussen, der fortalte om adoption. Man kunne nævne mange flere, for i tidens løb har der været omkring 100 foredrag.

Café-udvalget er begyndt at samle foredragsholdere til den nye sæson, der begynder onsdag 7. november. Her vil Peter Hald, journalist ved Brædstrup Avis og Horsens Folkeblad, fortælle om journalistik og om udviklingen i avisbranchen.

Næste arrangement bliver onsdag 5. december, når valgmenighedspræst Kirsten Høg fortæller, mens Søren Mønster vil spille til. Onsdag 9. januar er det hospicepræst Annette Vinter Hedensted, der går på talerstolen, og 6. februar kan man opleve Lars Juul Frandsen med et foredrag kaldet "Perler i praksis".

- Forårets arrangementer er næsten fastlagt, men udvalget er åbent for nye forslag og ideer og modtager gerne emner længere væk end Brædstrup. Man kan kontakte Birgit Skifter, oplyser café-udvalget.

Foredrag på Klippen vender tilbage

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce