Vi bruger cookies!

hsfo.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.hsfo.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Folk råber efter Marcus: De tror ikke på mit handicapskilt

15-årige Marcus Fisker og hans mor Karina bliver til tider råbt voldsomt an og svinet til, når de bruger handicap-parkeringen, fordi de ikke kører i en handicapbil. Foto: Henrik Sandvad

Folk råber efter Marcus: De tror ikke på mit handicapskilt

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

For et år siden fik Karina Fisker fra Sdr. Vissing et handicapskilt til sin 15-årige søn, som lider af rygmarvsbrok. Skiltet har dog givet familien store ærgrelser, da folk overfuser den på gaden for at bruge handicap-parkering.

Sdr. Vissing: Umiddelbart ligner 15-årige Marcus Fisker fra Sdr. Vissing en helt almindelige dreng. Det er kun på hans gang, at man kan se, at Marcus går lidt nede i knæene. Han har nemlig to skinner på begge skinneben for bedre at kunne gå.

Marcus lider af en mild rygmarvsbrok, som han har haft hele sit liv. Sygdommen betyder, at han fra tid til anden benytter kørestol. Dels fordi han hurtigt bliver træt, men også fordi han bruger kørestol efter én af sine mange operationer. Dem har han haft 16 af, siden han blev født.

På grund af sin sygdom fik Marcus sidste år tildelt et handicapskilt af Dansk Handicap Forbund. Det har gjort tilværelsen lidt lettere for familien fra Sdr. Vissing, som nu kan holde tættere på, hvor de skal være. Det betyder også, at der er bedre plads til at få Marcus over i kørestolen på parkeringspladsen. Alligevel er det ikke alt, som er godt ved det nye handicapskilt, fortæller Marcus' mor.

- Handicapskiltet har givet os en del skældud. Vi oplever tit, at vi bliver overfuset på gaden, da mange mennesker mener, at det handicapskilt, vi har i forruden, ikke kan være rigtigt, fordi vi ikke har en handicapbil. Folk glemmer bare, skiltet ikke har noget med bilen at gøre, men personen i bilen, siger Karina Fisker, som efter et år med handicapskiltet er ved at blive godt træt af folks kommentarer på gaden.

Jeg er overrasket over, hvor aggressive folk har været overfor os. Jeg er heldigvis ikke en person, der bliver skræmt. Jeg bliver snarere vred og skuffet over at blive dømt af folk, som ikke kender vores situation.
Karina Fisker, mor til Marcus
Rygmarvsbrok
Rygmarvsbrok er en medfødt misdannelse af ryghvirvler og rygmarv. Rygmarvsbrok skyldes, at knoglerne i rygsøjlen ikke er helt lukkede. Disse forandringer kan medføre, at indholdet af rygmarv og hinde i rygsøjlen buler ud i en brok på ryggen.Rygmarvsbrok medfører forskellige funktionsnedsættelser afhængig af, hvor på rygsøjlen misdan­nelsen sidder. Der kan være tale om forskellige grader af muskellammelser med nedsat bevægelsesevne i benene, manglende styring af blære og tarmfunktion samt nedsat følesans i huden.

Personer med rygmarvsbrok er normal begavede, men kan have indlæringsvanskeligheder.

Kilde: Sjaeldnediagnoser.dk

Sagde nej til handicapbil

Familien er blevet tilbudt en handicapbil af Horsens Kommune, før de fik handicapskiltet, men det valgte de at takke pænt nej til.

- Det er ikke ret mange, som siger nej til en handicapbil. Vi valgte dog at takke nej, da vi ikke mener, det er nødvendigt for os. Vi klarer os på egen vis. Vores søn har en kørestol, som kan klappes sammen, så den ikke fylder så meget, og vi kan derfor klarer os med en helt almindelig personbil, siger Karina Fisker.

Det er oftest, når familie er i supermarked i Horsens eller Brædstrup, at Karina Fisker oplever, at folk overfuser dem.

- Hvis folk vidste, hvor svært det er at blive godkendt til et handicapskilt, og især når man har sagt nej til en handicapbil på kommunens regning, ville de nok ikke stå og råbe og true af os. Vi har altid kørestolen med i bilen, men det er ikke hver dag, at det er nødvendigt for Marcus at bruge den. Nogle dage kan han ikke holde ud at gå, og så bruger vi stolen. Et handicapskilt betyder ikke, at man skal sidde i kørestol, og man kan heller ikke altid se på folk, hvad deres handicap er, siger Karina Fisker.

Folk er uvidende

Karina Fisker ærgrer sig over, at folk føler, at de har ret til at være grove over for hende og Marcus, selvom de har ret til at bruge handicapparkeringen.

- Vi gør faktisk ikke noget ulovligt, men folk tror, at min skilt er falsk, fordi de er uvidende. Men tro mig, min søn vil gerne være alt det her foruden. Han vil gerne være som alle andre, siger Karina Fisker.

Hun er dog ikke bange for at svare igen, hvis folk bliver for grove i deres kommentarer. Det er dog ikke noget, Marcus bryder sig specielt meget om.

- Jeg bliver selvfølgelig ked af det og vred og tænker, hvorfor folk skal blande sig. Ellers tænker jeg ikke så meget over det. Nogle gange siger jeg til mor, at hun skal holde op med at råbe. Det kommer der alligevel ikke noget godt ud af, siger Marcus Fisker.

Stop med at råbe

De håber begge på, at de ved at gå offentligt frem, kan opnå, at folk vil tænke sig mere om i fremtiden, inden de begynder at råbe ad folk, som benytter handicapparkeringen.

- Jeg er overrasket over, hvor aggressive folk har været over for os. Jeg er heldigvis ikke en person, der bliver skræmt. Jeg bliver snarere vred og skuffet over at blive dømt af folk, som ikke kender vores situation. Jeg håber derfor, at folk vil tænke sig om en ekstra gang og stopper med at råbe, men også at de skal lade være med at blande sig i andres affærer, som de ikke kender noget til, siger Karina Fisker.

Folk råber efter Marcus: De tror ikke på mit handicapskilt

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.