Flere ønsker at bygge hus: Der ryger flere huse og grunde over disken

Der bliver ofte sat skilte med "solgt" op på boligområdet Galgehøj og Fredsbovej i Brædstrup, og der er således kun 19 byggegrunde tilbage. Arkivfoto

Flere ønsker at bygge hus: Der ryger flere huse og grunde over disken

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Efter en træg start er der for alvor kommet gang i hussalget i det nye boligområde Galgehøj og Fredsbovej i Brædstrup. Tiden nærmer sig for nye udstykninger, lyder opfordringen fra Nybolig Brædstrup.

Brædstrup: Det startede trægt, og så gik det i stå. Derefter blev alle 35 byggegrunde i 2017 solgt til Huscompagniet, og så gik det trægt igen. Men nu sker der noget.

I slutningen af 2018 og begyndelsen af 2019 er der kommet fart på hussalget i udstykningen Fredsbovej og Galgehøj i Brædstrup. Noget tyder på, at huskøberne for alvor har fået mod på at bygge hus i det nye boligområde.

Således er Huscompagniet i øjeblikket ved at opføre to nye udstillingshuse på Galgehøj 14 og 16. Samtidig er nr. 24 og nr. 8 solgt, og det samme er grundene Fredsbovej nr. 3 og 23, og de mange grund- og hussalg giver optimisme hos Nybolig i Brædstrup, som står for salget i området.

- Vi kan mærke, at der er en stigende interesse for at bygge derude, og vi har flere salg på vej. Vi mærker tydeligt, at der er kommet mere gang i Brædstrup, og der er en god optimisme i byen, og det kan også mærkes på hus- og grundsalget, siger Rasmus Kronborg Friis, daglig leder af Nybolig Brædstrup.

Det har mest været børnefamilier eller unge par, som har købt huse på Galgehøj og Fredsbovej, og det vil forhåbentlig få en afsmittende effekt på skolen og i idrætsforeningerne i de kommende år.
Rasmus Friis Kronborg, daglig leder i Nybolig Brædstrup

Børnefamilier bygger nyt

Nybolig har gjort en ekstra indsats for at markedsføre området omkring Galgehøj og Fredsbovej i Boligmarkedet Østjylland, og den strategi har virket.

- Vi har markedsført os meget i Aarhus, og det har haft en god effekt. Det har mest været børnefamilier eller unge par, som har købt huse på Galgehøj og Fredsbovej, og det vil forhåbentlig få en afsmittende effekt på skolen og i idrætsforeningerne i de kommende år. Det er også gunstigt at bygge nyt i disse år, hvor renten er lav. Samtidig er driftsomkostningerne lavere ved nyt hus lavere end ved et gammelt. Det gør også, at folk kan låne mere, når de bygger nyt, siger Rasmus Friis Kronborg.

Værd at tænke på udstykninger

Nybolig, som er den største ejendomsmægler i Brædstrup, har i de seneste 12 måneder solgt 71 boliger i Brædstrup-området.

Siden nytår har Nybolig solgt 39 boliger i postnummer 8740 Brædstrup, mens salget sidste år på samme tid var 26 boliger. I øjeblikket er der 19 grunde tilbage på Galgehøj og Fredsbovej, men med det nuværende tempo i hus- og grundsalget, og med udstykningen ved Ring Sø, som også sælger hurtigt, er det værd at overveje nye udstykninger til Brædstrup, mener den lokale ejendomsmægler.

- Inden for to år kan der godt opstå mangel på nye byggegrunde i Brædstrup. På sigt vil det derfor være en god idé at begynde at kigge på fra politisk hold, hvor de næste udstykninger skal være, siger Rasmus Kronborg Friis.

Flere ønsker at bygge hus: Der ryger flere huse og grunde over disken

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce