Vi bruger cookies!

hsfo.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.hsfo.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Fitnesskæde klar med fri zumba i parken: Sommeren er andet end øl og grillpølser

Lederen af Fit & Sund i Brædstrup, Kirstine Rørbech Nortvig, håber, mange vil give sig selv en udfordring og tage imod tilbuddet om gratis zumba i Folkeparken. Foto: Henrik Sandvad

Fitnesskæde klar med fri zumba i parken: Sommeren er andet end øl og grillpølser

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Fitnesskæden Fit & Sund i Brædstrup er klar med et nyt tiltag i de lyse sommeraftener. Kom til fri zumba i Folkeparken, lyder opfordringen.

Brædstrup: Hvis man en tilfældig onsdag aften denne sommer kommer igennem Folkeparken i Brædstrup og opdager en gruppe personer danse til latinamerikansk musik, så er det ikke noget fatamorgana. Det er nemlig den lokale afdeling af Fit & Sund, som er i gang med sit nye tiltag med gratis motion for alle.

- Sommeren skal være andet end øl og grillpølser, og derfor synes vi, det kunne være sjovt, at få folk ud og røre sig lidt. Vi kunne selvfølgelig sagtens køre udendørs zumba for vores egne medlemmer, men vi vil gerne åbne det op som et tilbud for hele byen, siger leder i Fit & Sund i Brædstrup, Kirstine Rørbech Nortvig.

Zumba er nemt at gå til for uøvede, og det kræver ikke, at man er i super-form for at være med. Til gengæld får man en sjov oplevelse sammen med en masse andre.
Kirstine Rørbech Nortvig, leder af Fit & Sund i Brædstrup

Flot fremmøde

Den frie træning med zumba i Folkeparken begyndte sidste onsdag, og her dukkede der 29 op til dans med instruktørerne Flavia Post og sønnen Luiz Carlos Post, som kører zumba i en lille time onsdag aften frem til slutningen af august.

- Det synes vi er rigtig flot, og vi håber selvfølgelig på, at der kommer endnu flere fremover. Zumba er nemt at gå til for uøvede, og det kræver ikke, at man er i super-form for at være med. Til gengæld får man en sjov oplevelse sammen med en masse andre, siger Kirstine Rørbech Nortvig.

Hensyn til naboer

Fit & Sund har flere udendørs hold om sommeren, men selv om det nye tiltag både kræver musik og lidt høje råb til deltagerne, vil der blive taget hensyn til parkens naboer, understreger lederen i fitnesscentret.

- Vi har kun det ene udendørs hold om onsdagen, som støjer lidt, så naboerne behøver ikke at frygte, at de bliver invaderet af hold hele sommeren. Vi tager selvfølgelig alle de hensyn, vi kan, til naboerne. Vi håber, folk vil tage godt imod det og komme og prøve sig selv lidt af. Der er ingen tilmelding, så man møder bare op, og jo flere der kommer, desto sjovere bliver det at være med til, siger Kirstine Rørbech Nortvig.

Hun vil ikke udelukke, at zumba i Folkeparken om sommeren kan blive en tradition, hvis det viser sig at blive en succes. Der er fri træning i Folkeparken hver onsdag fra klokken 18.40 og cirka en time frem, og mødestedet er ved scenen.

Fitnesskæde klar med fri zumba i parken: Sommeren er andet end øl og grillpølser

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.