Vi bruger cookies!

hsfo.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.hsfo.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Firmaet Norleg øger indtjeningen med 266 procent

Der har været travlt i produktionen hos Norleg A/S i Brædstrup. 2017 overgik alle forventninger, og virksomheden forventer mere vækst i år. Foto: Norleg A/S

Firmaet Norleg øger indtjeningen med 266 procent

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

2017 overgik alle forventninger hos virksomheden Norleg A/S i Brædstrup, som leverede et solidt overskud på 2,9 mio. kr.

Brædstrup: Der har været gang i produktionen og ikke mindst salget af udendørs legeredskaber i 2017 hos virksomheden Norleg A/S i Brædstrup. Virksomheden har for nylig offentliggjort sin årsrapport, og den viser en solid vækst i indtjeningen sidste år.

Således blev overskuddet på cirka 2,9 mio. kr. mod 1,1 mio. kr. i 2016. Dermed er indtjeningen hos Norleg steget med cirka 266 procent på blot et enkelt år. I samme periode er bruttofortjenesten steget fra 10,5 til 14,5 mio. kroner.

2017 har været et ekstraordinært godt år ifølge virksomhedens salgsdirektør Jens Skifter.

- Vi har i mange år kørt med et set up, som har været større, end vores omsætning egentlig tillader. I 2017 brød vi igennem den barriere i omsætningsniveau, så alt, vi har omsat ekstra i år, er gået direkte på bundlinjen. Der har ikke været øgede faste omkostninger, siger Jens Skifter.

Anerkendelsen er ikke Norlegs. Det her kan vi kun, fordi vi har en utrolig dygtig medarbejderstab. Der er fuld fokus på alle poster for at give kunderne en god oplevelse og optimere hele set up'et. Det er nøglen til successen.
Jens Skifter, salgsdirektør Norleg A/S

Sælger i 27 lande

Norleg A/S eksporterer over halvdelen af sine produkter til udlandet. Det sker gennem salg til over 40 forhandlere i 27 forskellige lande, og ifølge salgsdirektøren er det en bred vækst på mange markeder, der har sikret det positive resultat.

- I 2016 var vi på det laveste niveau nogensinde i Danmark, men der har vi vundet lidt igen i 2017. Ellers har omsætningen været opadgående over bred kam. Nordeuropa er stadig klart vores største marked, men der har også været store, fornuftige ordrer til Beijing, Sydkorea, Japan, Moskva og Tyrkiet. Vi har også solgt lidt i USA, siger Jens Skifter.

Han forventer, at Norleg A/S fortsat vil have vækst i 2018, men måske på et lidt lavere niveau.

Socialt ansvar er en mærkesag

Norleg var i blandt de 132 lokale virksomheder, som i slutningen af marts fik Horsens Kommunes CSR-mærke. Det gives til virksomheder, som tager socialt ansvar, og som handler samfundsmæssigt ansvarligt.

- Vi er selvfølgelig glade for den anerkendelse. I en virksomhed er der noget, som er synligt, og noget, som er usynligt. Derfor er det også dejligt at få det skulderklap, at vi er en ansvarlig arbejdsplads. Vi er derfor loyale over for vores medarbejdere, og uden vores dygtige medarbejdere havde vi heller ikke opnået så flot et resultat i 2017, siger Jens Skifter.

Norleg A/S har cirka 30 ansatte.

Firmaet Norleg øger indtjeningen med 266 procent

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.