Fire grunde er i spil til nyt seniorbofællesskab

I november 2017 satte borgmester Peter Sørensen (S), spaden i jorden til et seniorbofælleskab i Stensballe, som OK Fonden står bag. Nu håber initiativgruppen, at et lignende projekt kan komme op at stå i Brædstrup. Arkivfoto: Søren E. Alwan

Fire grunde er i spil til nyt seniorbofællesskab

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Initiativtagerne til et nyt senorbofællesskab i Brædstrup er i forhandling med OK Fonden og Horsens Kommune om placering af et muligt kommende bofællesskab. I øjeblikket er fire grunde i spil.

Brædstrup: Sygehusgrunden, de tidligere Energi Midt bygninger i Søndergade, Ring Sø eller trælastgrunden. Det er de fire områder, som i øjeblikket er i spil til et nyt seniorbofællesskab i Brædstrup.

Det oplyser en af initiativtagerne, Peder Kirkeby fra Vestbirk, som for tiden er i dialog med Horsens Kommune, OK Fonden og arkitektgruppen Constructa omkring det muligt kommende bofællesskab for seniorer.

- Vi holdt et møde med Horsens Kommune for cirka tre uger siden, og kommunen var meget positiv omkring vores idé. Da Horsens Kommune skal betale 10 procent af grundkapitalen på almene boliger, afhænger meget jo af, om den kan finde pengene, ellers må vi ud og finde andre investorer såsom PFA eller Sjælsøgruppen. I første omgang er det aftalt, at kommunen skal pege på en grund, og det afventer vi i øjeblikket, siger Peder Kirkeby.

Nyt møde i maj

Initiativgruppen bag seniorbofællesskabet holdt i januar orienteringsmøde på Brædstrup Kro om planerne. Dengang mødte cirka 100 interesserede op, hvoraf flertallet udtrykte ønsker om at bo i Brædstrup. Derfor arbejder gruppen i øjeblikket på at få et seniorbofællesskab med 20-25 lejemål i Brædstrup op at stå, men på sigt kan det også blive på tale at etablere et lignende bofællesskab i Vestbirk/Østbirk-området.

- Da vi holdt mødet i januar, lovede vi, at vi ville holde et nyt møde i marts. Det har vi desværre ikke fået holdt, fordi vi gerne ville have noget nyt, vi kunne fortælle. Vi regner dog med, at vi indkalder til et nyt møde for de interesserede i begyndelsen af maj, siger Peder Kirkeby.

Til den tid håber initiativgruppen at have klarhed over, om Horsens Kommune vil være med i projektet, og hvilken grund kommunen vil pege på, eller om initiativgruppen sammen med OK Fonden skal ud at søge efter en anden investor.

- Men hvis vi får tilsagn af kommunen, vil vi hurtigst muligt indkalde til et nyt møde. Herefter skal arkitekterne i gang med at tegne nogle skitser, og så vil OK Fonden egentlig tage over derfra, siger Peder Kirkeby.

Fire grunde er i spil til nyt seniorbofællesskab

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce