Festdag i landsby: Borgere myldrede til byggestart på deres egen dagligvarebutik

Borgmester Peter Sørensen havde allieret sig med Amalie (t.v.) og Isabel (bagerst), da han lørdag tog første spadestik til en ny borgerejet butik i Nim. Foto: Søren E. Alwan

Festdag i landsby: Borgere myldrede til byggestart på deres egen dagligvarebutik

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Opbakningen var stor, da Nim Butikstorv ApS lørdag inviterede til første spadestik på en ny dagligvarebutik på Præstevænget i Nim. Cirka 150 lokale var mødt op og så, at borgmester Peter Sørensen satte byens store byggeprojekt i gang.

Nim: - Det er en festdag og uden tvivl en begivenhed, der er noget ud over det sædvanlige i Nim.

Formanden for Nim Butikstorv ApS, Jens Pedersen, var ét stort smil, da selskabet bag den kommende butiksbygning på Præstevænget i Nim lørdag markerede, at byggeriet af en ny dagligvarebutik officielt blev sat i gang.

Forud lå fire et halvt års arbejde med at skaffe Nim en ny dagligvarebutik, efter købmanden på Hovedgaden lukkede 1. maj 2014. Målet er, at den nye Min Købmand skal stå færdig til foråret, selvom formanden for Nim Butikstorv erkender, at tidsplanen er presset.

- Vi er kommet senere i gang, end vi selv ville, men vi holder fast i målsætningen om at åbne til påske. Vi er også godt på vej til at finde en ny købmand, der skal drive butikken. Vi håber på, at vi kan præsentere ham til rejsegildet, sagde Jens Pedersen, umiddelbart før borgmester Peter Sørensen tog det første spadestik.

Butikken handler også om samhørighed og fællesskab. Det er byens identitet og et sted, som vil skabe relationer, når vi mødes i døren til butikken.
Jens Pedersen, formand Nim Butikstorv
Nim Butikstorv ApS.
Nim Butikstorv ApS er det ejendomsselskab, som skal drive den nye butiksbygning.Bygningen lejes ud til en købmand fra Dagrofa, som skal drive en Min Købmand.

Prisen på butiksbygningen er 5,5 mio. kr., som dels finansieres gennem et anpartsindskud på 2,7 mio. kroner, dels et realkreditlån fra DLR, dels et banklån fra Middelfart Sparekasse.

Ifølge projektbeskrivelsen skal der bygges en 600 kvm stor købmandsbutik, hvoraf selve butikken bliver på 375 kvm.

Den nye butik skal mindst omsætte for 12 mio. kr. om året.
Formanden for Nim Butikstorv, Jens Pedersen,  takkede i sin tale de mange aktører, som er med til at få dagligvarebutikken op at stå. Det gjaldt ikke mindst de mange andelshavere, som har købt anparter i butikken for 2,7 mio. kroner. Foto: Søren E. Alwan

Et mødested

I sin tale til de omkring 150 tilhørere, som var kommet for at kigge på og få en øl eller sodavand, lagde formanden vægt på, at en ny Min Købmand i byen vil betyde mere end blot, at det bliver nemmere at handle dagligvarer.

- Butikken handler også om samhørighed og fællesskab. Det er byens identitet, og et sted, som vil skabe relationer, når vi mødes i døren til butikken, sagde Jens Pedersen, som også takkede både andelshavere, Dagrofa og en række andre aktører for at medvirke til, at butiksdrømmen nu går i opfyldelse.

Spaden var sat på det helt rigtige sted, da borgmester Peter Sørensen og formanden for Nim Butikstorv ApS, Jens Pedersen, bød de fremmødte velkommen til byggestart. Foto: Søren E. Alwan
Spaden var sat på det helt rigtige sted, da borgmester Peter Sørensen og formanden for Nim Butikstorv ApS, Jens Pedersen, bød de fremmødte velkommen til byggestart. Foto: Søren E. Alwan

Ros fra borgmesteren

I alt har borgere og virksomheder i området købt butiksanparter for i alt 2,7 mio. kroner, som nu udgør kapitalgrundlaget i den nye butik.

Borgmester Peter Sørensen understregede netop det lokale initiativ, da han holdt sin tale.

- Jeg synes, det er en glædens, men også overraskelsernes dag. Da jeg først blev præsenteret for tankerne om en dagligvareforretning på folkeaktier i Nim, tænkte jeg, at det ville blive svært - omend jeg godt kunne forstå jeres ønsker. Til gengæld er jeg heller ikke helt overrasket over, at hvis sådan et projekt skulle lykkes nogen steder, så er det i Nim. Så I skal huske at klappe jer selv på skulderen for, at dette projekt er kommet op at stå, sagde Peter Sørensen.

Sandpuden var lagt, så det var ingen sag for Amalie, Isabel og Peter Sørensen at tage det første spadestik. Foto: Søren E. Alwan
Sandpuden var lagt, så det var ingen sag for Amalie, Isabel og Peter Sørensen at tage det første spadestik. Foto: Søren E. Alwan

Butik vil skabe liv

Mange lokale havde taget spadsereturen fra Nim og ud til byggegrunden på Præstevænget for at deltage i festlighederne. En af dem var Allan Johansen.

- Jeg ville gerne vise, at jeg bakker op omkring den nye butik. Jeg synes, der er en gruppe mennesker, som har gjort en fantastisk indsats med at få det her op at stå. Jeg tror, en butik vil skabe mere aktivitet i byen. Det vil kunne tiltrække flere indbyggere, og det vil gøre det nemmere for folk at sælge deres huse. Det er nemmere at holde ting i gang, når der er liv, og det tror jeg, at butikken kan være med til, sagde Allan Johansen.

Brian Schmidt fra Nim var en af de borgere, som valgte at købe anparter i byens nye butik, og han glæder sig til, at den står færdig.

- Butikken handler for mig om mere end blot indkøbsmuligheder. Vi har masser af butikker at handle i bare syv kilometer herfra, men for mig er en dagligvarebutik en grundpille i et lokalsamfund lidt ligesom skolen, idrætsforeningen og børnehaven. Samtidig tror jeg også, at butikken vil give byen et løft, så Nim kan tiltrække flere indbyggere, og prisen på huset måske også er lidt mere værd, sagde Brian Schmidt.

I Nim er der første spadestik på et butiksbyggeri. Den nye butik er drevet af et stort lokalt initiativ, hvor byens borgere har købt anparter for 2,7 mio. kroner i den nye butiksbygning, som så lejes ud til Dagrofa, som vil drive en Min Købmand. Foto: Søren E. Alwan

Annonce
Annonce
Annonce