Enke donerer malerier til biblioteket

Kunstner Inge Nystrøm Fick har doneret otte malerier af sin afdøde mand, maleren Peer Koefod Larsen, til Brædstrup Bibliotek. Arkivfoto

Enke donerer malerier til biblioteket

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Den lokale kunstner Inge Nystrøm Fick har doneret otte malerier af sin afdøde mand, maleren Peer Koefoed Larsen, til Brædstrup Bibliotek. Der holdes fernisering på bibliotekets nye kunst fredag 15. marts.

Brædstrup: Der er for mange bare og tomme vægge på Brædstrup Bibliotek, og det vil den lokale kunstner Inge Nystrøm Fick fra Træden nu lave om på. Hun har derfor doneret otte maleri af sin afdøde mand, maleren Peer Koefoed Larsen, til Brædstrup Bibliotek.

- Vi er mange borgere i Brædstrup, som har stor glæde af vores fælles mødesal, som er en del af Brædstrup Bibliotek. Det er et stort og smukt rum med et dejligt dagslys og højt til loftet, og rummet bliver derfor også anvendt til mange forskellige formål blandt andet til kunstudstillinger. Desværre er der lange perioder, hvor der ingen udstillinger er, og så er det trist at se på alle snorene til ophæng, der hænger på de nøgne vægge, siger Inge Nystrøm Fick.

Hun håber, at de donerede malerier kan give lidt liv til lokalet, når der ikke er udstillinger. I første omgang bliver der lavet en udstilling med Peer Koefoed Larsen i tre måneder, hvor man vil se, hvordan det fungerer med en fast, fleksibel udsmykning.

- Så bliver det op til biblioteket, hvad man vil gøre med malerierne. Det er ikke sådan, jeg siger, at der skal være en permanent udstilling. Herefter disponerer biblioteket frit over malerierne, siger Inge Nystrøm Fick.

Derefter bliver det op til biblioteket, hvad man vil gøre med malerierne. Det er ikke sådan, jeg siger, at der skal være en permanent udstilling.
Inge Nystrøm Fick, kunstner
Fra fredag 15. marts kan man se kunstnerens Peer Koefoed Larsen malerier på væggene i den store mødesal på Brædstrup Bibliotek. Privatfoto
Fra fredag 15. marts kan man se kunstnerens Peer Koefoed Larsen malerier på væggene i den store mødesal på Brædstrup Bibliotek. Privatfoto

Anerkendt kunstner

Peer Koefod Larsen (1928-1989) var oprindelig jurist fra Københavns Universitet. Efter at have arbejdet som jurist i nogle år i København flyttede han til Mors, hvor han deltog i øens kulturliv og arrangerede udstillinger.

Som mange andre kunstnere rejste også Peer Koefod Larsen til udlandet og har blandt andet besøgt Italien, Grækenland, Tyrkiet, Iran, Libanon, Iran, Indien og Bali. Da han vendte tilbage til Danmark igen, slog Inge Nystrøm Fick og Peer Koefoed Larsen sig ned i den tidligere præstebolig på Søhulevej 15 i Træden.

Peer Koefoed Larsen blev aldrig en berømt maler, men til gengæld var han anerkendt, og han har blandt andet være med til at farvelægge Teknisk Skole i Horsens. Fra fredag 15. marts klokken 15 til 17 kan man se hans malerier på Brædstrup Bibliotek, hvor der er fernisering, som er støttet af Brædstrup Kultursamvirke.

- Jeg håber, der er mange, som får lyst til at se hans malerier. Kan man efter det ikke få nok, er man altid velkommen til at besøge mit hus. Jeg har huset fyldt med både Peers og min egen kunst, så der er man altid velkommen til at kigge forbi, siger Inge Nystrøm Fick.

Enke donerer malerier til biblioteket

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce