Vi bruger cookies!

hsfo.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.hsfo.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere

Emma fra Brædstrup er Sydjyllands bedste klinikassistentelev

19-årige Emma Jørgensen fra Brædstrup Implantat Center er som den første kåret som årets tanklinikassistentelev i HK Sydjyllands område. Pressefoto

Emma fra Brædstrup er Sydjyllands bedste klinikassistentelev

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

19-årige Emma Jørgensen blev onsdag overrasket med beskeden om, at hun er kåret som årets tandklinikassistentelev i HK Sydjyllands område.

Brædstrup: Det er blevet årstid for kåringer af dygtige lærlinge og elever i de forskellige brancher, og det har kastet et par priser af til elever i Brædstrup.

Således vandt 18-årige Mette Slot Andersen fra Brædstrup Bager & Konditor i sidste uge sølv som Årets Talent 2017, og i denne uge er det klinikassistentelev Emma Jørgensen fra Brædstrup Implantat Center, som har fået tildelt en pris.

Det var således en glad og rørt Emma Jørgensen, der onsdag blev overrasket med flag, blomster og gaver til et møde på sin arbejdsplads.

- Jeg er helt overvældet og er meget, meget stolt. Samtidig er jeg taknemmelig over at have en så god arbejdsplads, for de har en stor del af æren, sagde hun umiddelbart efter overraskelsen.

Jeg er helt overvældet og er meget, meget stolt. Samtidig er jeg taknemmelig over at have en så god arbejdsplads, for de har en stor del af æren.
 

Målrettet elev

Emma Jørgensen blev nomineret som årets tandklinikassistentelev af sin chef, tandlæge Birgitte Skadborg, og hun blev udvalgt af et panel bestående af eksperter fra områdets fagskoler. Birgitte Skadborg var slet ikke i tvivl om, at hendes elev fortjente den nominering.

- Emma er en ener på området. Hun var målrettet fra starten og har været igennem en helt fantastisk udvikling i sin tid på klinikken. Hun spreder kun positiv energi og er enormt dygtig, sagde den stolte chef.

Det er HK Sydjylland, der i samarbejde med fagskolerne har stiftet prisen til årets tandklinikassistentelev.

- Vi ønsker at hylde en dygtig elev og et vigtigt fag. Tandklinikassistenternes område er i rivende udvikling, og de kan være stolte af, hvad de udretter fagligt. Det vil vi gerne være med til at sætte positivt fokus på, siger Kris Jakobsen fra HK Sydjylland, der har været koordinator på kåringen.

Det er første gang, at HK Sydjylland giver en pris til en elev, og målet på længere sigt er, at også andre faggrupper kan indstilles til elevpriser. Formålet er at sætte fokus på erhvervsuddannelserne og motivere de dygtige elever.

19-årige Emma Jørgensen søgte allerede elevplads hos Brædstrup Implantat Center som 16-årig, og som 17-årig fik hun jobbet. Hun har tidligere boet i Brædstrup, men bor nu i Galten.