Vi bruger cookies!

hsfo.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.hsfo.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Elever på friskole producerer film om førstehjælp

Maria Wraa og Vicky Dam (t.h.) fra Bakkelandets Friskole foran den nye hjertestarter, som blev doneret af TrygFonden sidste år. Nu deltager skolen igen i et tiltag fra TrygFonden, når eleverne på fredag skal optage film om førstehjælp. Privatfoto

Elever på friskole producerer film om førstehjælp

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Nimdrup: De ældste elever på Bakkelandets Friskole får på fredag en anderledes skoledag, når undervisere fra Lommefilm kommer på besøg for at hjælpe eleverne med at producere film om livreddende førstehjælp.

Formålet med filmworkshoppen er at lære eleverne om, hvorfor det er vigtigt at træde til med førstehjælp, hvis et menneske falder om med hjertestop.

Det er Trygfonden, som står bag initiativet, hvor 1250 elever i 6.-10. klasse på 25 skoler rundt om i Danmark har mulighed for at blive filminstruktører og producere film om førstehjælp. Filmene bliver produceret i samarbejde med Lommefilm, der har specialiseret sig i at bruge film på mobiltelefoner og tablets i undervisningen.

TrygFonden ønsker med initiativet at videreudvikle den førstehjælpskultur, der er vokset frem i Danmark, hvor flere lærer at redde liv, oplyser TrygFonden i en pressemeddelelse.

- Hvert minut tæller, når et menneske falder om med hjertestop. Derfor arbejder vi i TrygFonden for, at endnu flere kan yde førstehjælp og træde til, hvis de ser en person falde om med hjertestop, siger Grethe Thomas, projektchef i TrygFonden.