EDC åbner ny butik: Vi vil gerne være en del af byens liv

Indehaver af EDC i Horsens, Alex Mandrup Paulsen, har i mange år haft et godt øje til at åbne butik i Brædstrup, og i denne uge blev ønsket en realitet. Her ses han med ejendomsmæglerne Rikke Hedegaard Pedersen og Kasper Bach Jørgensen, som vil være fast i butikken. Foto: Henrik Sandvad

EDC åbner ny butik: Vi vil gerne være en del af byens liv

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

EDC åbnede i denne uge en ny mæglerforretning i Brædstrup. Dermed er der igen tre ejendomsmægler-butikker i byen.

Brædstrup: Konkurrencen på boligmarkedet i Brædstrup fik i denne uge en ekstra spiller, da EDC i Horsens åbnede sin nye forretning på adressen Søndergade 3A.

Officielt åbnede butikken tirsdag, da byens nye ejendomsmæglere fik hul igennem på telefonen og gang i computerne, og butikken vil i fremtiden være betjent af ejendomsmæglerne Rikke Hedegaard Pedersen og Kasper Bach Jørgensen.

- Vi er ikke helt på plads med alle detaljer endnu, men tingene er også gået stærkt. Det var først sidst i december, at vi overtog butikken, så vi har reelt kun haft januar til at blive færdige, siger Alex Mandrup Paulsen, indehaver af EDC Ejendomscentret i Horsens, mens han viser rundt i den nye butik.

Vi vil gerne være en del af byens liv, og derfor har vi også indrettet vores butik ved at vise byens identitet. Vi har været rundt og tage nogle billeder fra Brædstrup, som vi har sat på væggen.
Alex Mandrup Paulsen, indehaver EDC Ejendomscentret i Horsens

EDC overtog i december forretningen efter Realmæglerne Brædstrup, som lukkede, efter indehaver Christian Knudsen døde efter længere tids sygdom. Med åbningen af EDC er der således igen tre ejendomsmæglere i byen, som også har Nybolig og ejendomsmægler Linda Riis.

I EDC Ejendomscenter ser indehaveren frem til at få butik i Brædstrup, og han håber, at EDC vil sætte sig på halvdelen af hushandlerne i området inden for de næste tre år.

- Vi vil gerne være en del af byens liv, og derfor har vi også indrettet vores butik ved at vise byens identitet. Vi har været rundt og tage nogle billeder fra Brædstrup, som vi har sat på væggen. Forretningen skulle gerne vise noget hygge og en følelse af at være hjemme, siger indehaveren.

Handler om at være synlige

Ud over de to faste ejendomsmæglere vil den nye EDC i Brædstrup også få support fra de to forretninger i Horsens, hvorfra både Katrine Kragh og Allan Søgaard, som er opvokset i Brædstrup, fra tid til anden vil lægge vejen forbi butikken i Brædstrup i opstartsfasen.

- Vi har prøvet at stille med det stærkeste hold ud fra folks forskellige kompetencer, og nu handler det bare om at blive synlige i området, så folk ved, at vi er her. Det handler meget om markedsføring, men også at bruge vores netværk, så vi kan få nogle varer på hylderne. Vi er derfor også glade for placeringen, for man får næsten ikke en butik i Brædstrup, som er mere synlig end denne her, siger Alex Mandrup Paulsen.

Den nye EDC-butik starter ikke helt på bar bund. Forretningen overtager nemlig de lokale emner fra Horsens, og forretningen har derfor allerede nu et udbud af erhvervsejendomme og private boliger. Ifølge indehaveren af EDC forventer han, at byens nye ejendomsmægler-forretning vil holde en åben reception i løbet af marts, så byens borgere kan få lejlighed til at kigge forbi.

EDC åbner ny butik: Vi vil gerne være en del af byens liv

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce