Droppede springgrav: Skolehal færdig syv uger før tid

Jørgen Korshøj (t.v.) og Ole Schultz fra Sportshallerne i Brædstrup er begejstret for de nye forhold i Skolehallen. Dermed er den sidste af byens idrætshaller istandsat og moderniseret. Foto: Michael Svenningsen

Droppede springgrav: Skolehal færdig syv uger før tid

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Fra fredag vil der atter blive dyrket sport i Skolehallen i Brædstrup efter en større renovering. Arbejdet med at sætte hallen i stand er gået over al forventning, og skolehallen åbner syv uger før planlagt.

Brædstrup: Siden april har håndværkerne været i gang med at modernisere Skolehallen i Brædstrup, og fra fredag kan gymnaster fra Brædstrup Senior Idræt som de første tage de nye faciliteter i brug.

Skolehallen åbner nemlig syv uger før tid, da hallen var planlagt til at åbne i begyndelsen af uge 43.

- I den oprindelige tidsplan havde vi en udvidelse af hallen med en springgrav, men idet vi droppede den, kunne vi presse tidsplanen, så vi nu kan åbne før tid, forklarer Jørgen Korshøj fra Sportshallerne i Brædstrup.

Hallen er fra 1968, så det er ligesom ved et gammelt hus. Efter så mange år trænger tingene til en kærlig hånd, og nu har vi en moderne hal igen.
Jørgen Korshøj, Sportshallerne i Brædstrup
Omklædningsrummene er ført fra 1968 op til år 2018, hvilket brugerne af hallen kan nyde godt af i mange år. Foto: Michael Svenningsen
Omklædningsrummene er ført fra 1968 op til år 2018, hvilket brugerne af hallen kan nyde godt af i mange år. Foto: Michael Svenningsen

Springgrav sat i bero

Drømmen om en springgrav lever imidlertid stadig. I foråret gik gymnastikafdelingen i Brædstrup IF i gang med at søge fonde, men det arbejde er lagt på køl.

- Vi har 85 springgymnaster i gymnastikafdelingen, og det er stadig et stort ønske at få en springgrav. Vi har imidlertid valgt at lægge arbejdet lidt på is, fordi der er så mange projekter i Brædstrup for tiden, hvor skolen også er ude og søge efter midler til en ny legeplads. Vi vil derfor ikke kvæle de frivillige i nye initiativer, siger Ole Schultz, formand for Sportshallerne i Brædstrup.

Skolehallen har fået nye bænke foran omklædningsrummene til glæde for skoleeleverne. Torsdag fik de nye bænke den sidste gang lak. Foto: Michael Svenningsen
Skolehallen har fået nye bænke foran omklædningsrummene til glæde for skoleeleverne. Torsdag fik de nye bænke den sidste gang lak. Foto: Michael Svenningsen

Hal i nye klæder

Under renoveringen af skolehallen er der blevet lavet nye omklædningsrum, sat nye lofter op, mere isolering, og alle de tekniske installationer er blevet udskiftet.

- Hallen er fra 1968, så det er ligesom ved et gammelt hus. Efter så mange år trænger tingene til en kærlig hånd, og nu har vi en moderne hal igen, siger Jørgen Korshøj.

Ny belysning

Ifølge Jørgen Korshøj og Ole Schultz er noget af det vigtigste i forbindelse med renovering en bedre belysning i hallen. Overalt i skolehallen er der sat nye LED-lamper op, og der er kommet automatisk tænd/sluk-funktion i alle rum. Det forventes at spare hallen for 15.000 kWh i strøm om året.

Samtidig er der kommet nye vandbesparende brusere op, som også tæller den rigtige vej i miljøregnskabet.

Inde i selve hallen bliver alle bander snart udskiftet med nye letvægtsmodeller, så på mange måder er der bedre faciliteter for sportsfolket.

- Vi renoverede Brædstrup Hallen for cirka fem år siden, så nu har vi to haller samt minihallen, som er total istandsat. Det betyder meget for Brædstrup, at vi har nogle gode faciliteter, så det er et godt sted at bo, hvis vi gerne vil have folk til at flytte til byen, siger Ole Schultz.

Ramte budgettet

Hele renoveringen var budgetteret til at koste 5.010.000 kroner, og regningen for renoveringen kommer til at koste 5000 kroner mere, hvilket bestyrelsen i Sportshallerne er godt tilfredse med.

- Det kan vi takke håndværkerne for, men derudover har Jørgen (Korshøj, red.) og hans sjak også gjort en del med malearbejde og nedbrydning af omklædningsrum, hvilket har gjort, at vi har kunnet holde os inden for skiven, siger Ole Schultz.

Skolehallen benyttes primært til idræt for skolebørnene fra Brædstrup Skole, Nim Skole og Tønning-Træden Friskole, men derudover benyttes hallen også til badminton, basketball og senioridræt.

Droppede springgrav: Skolehal færdig syv uger før tid

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce