Vi bruger cookies!

hsfo.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.hsfo.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Dollargrin og veteranbiler indtager Pejsegården

Connie og Peter Aalykke fra Flemming deltager selv med et par amerikanerbiler, når der holdes US Biler på Hotel Pejsegården. Her ses de i selskab med hoteldirektør Jytte Nygaard. Arkivfoto: Lars Juul

Dollargrin og veteranbiler indtager Pejsegården

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Den står på to gange biltræf på fire dage på Hotel Pejsegården, som både får besøg af store amerikanske dollargrin og gamle veteraner.

Brædstrup: Der bliver nok at se på for bilentusiasterne i Brædstrup i den kommende tid. Her står den nemlig på hele to gange biltræf, når der både holdes US-Biler og "Biler og stegt flæsk" på Hotel Pejsegården. Det sker i dagene 15.-18. juni.

Det er Pejsegårdens Texas Town, som fra fredag 15. juni invaderes af bilentusiaster fra hele landet med store gamle amerikanske biler. Her står foreningen US Biltræf for fjerde gang bag træffet "US Biler", og arrangørerne forventer, at der bliver endnu flere amerikanske dollargrin at kigge på til dette års træf.

- Normalt plejer vi at være imellem 80 og 100 biler, men i år forventer vi endnu flere. Denne gang vil der ikke være entré for at udstille sin bil, så vi håber på, at vi kan fylde hele parkeringspladsen med store flotte amerikanske biler, fortæller arrangør Peter Aalykke fra Flemming, som selv ejer flere amerikanerbiler.

Kåringer af biler

Den største dag for det amerikanske biltræf er lørdag 16. juni. Her kører alle deltagerne en tur til Ejer Bavnehøj om formiddagen, hvilket betyder, at biludstillingen først er åben for publikum fra klokken 12.

Her går det til gengæld løs med udstilling og squaredance, hvorefter der er kåring af træffets fire flotteste biler. Det sker i to kategorier for biler over 35 år og for nyere biler. Biltræffet slutter af med spisning og dans i restaurant Texas Town lørdag aften, mens søndag står på almindelig opbrud og hjemkørsel.

Biler og stegt flæsk

Mandag 18. juni er der atter mulighed for at se flotte køretøjer. Der løber biltræffet "Biler og stegt flæsk" af stablen, hvor der er mulighed for se gamle veterankøretøjer inden for biler, motorcykler, knallerter, traktorer og meget andet. Ligesom ved US Biler er det gratis at komme og kigge på.

- Nogle af deltagerne fra US Biler vil også deltage om mandagen. Der er jo nogle, som er meget engagerede bilentusiaster, siger Peter Aalykke.

"Biler og stegt flæsk", som har sit navn, fordi Pejsegården serverer stegt flæsk og persillesovs i restauranten, starter fra klokken 17, og det slutter, når det begynder at blive mørkt.

Dollargrin og veteranbiler indtager Pejsegården

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.