Danske og hollandske landmænd mødes: Venner og kolleger siden 1968

Spørgelysten var stor både blandt de tidligere danske og hollandske landmænd, da de tirsdag besøgte landmand Jens Pedersen på Sødal i Nim. Her så de, hvordan en moderne bedrift med 300 malkekøer drives. Foto: Morten Pape

Danske og hollandske landmænd mødes: Venner og kolleger siden 1968

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

For 50 år siden blev der oprettet et samarbejde mellem Horsens Landboungdom og en tilsvarende forening i Holland. Samarbejdet udviklede sig hurtigt til personlige venskaber, som de landmændene stadig nyder godt af.

Enner/Nim: Der var gensynsglæde og velmenende drillerier, da en gruppe forhenværende landmænd fra Enner og 11 tidligere landmænd fra Kootwijkerbroek i Holland tirsdag formiddag mødtes foran stalddøren på gården Sødal I/S i Nim.

Årsagen til gårdbesøget skyldes, at det i år er 50 år siden, at en gruppe på 28 landmænd fra Horsens Landboungdom besøgte den hollanske pendant - Jong Gelre i Kootwijkerbroek. Året efter var 29 danske landmænd på genbesøg i Holland, og samarbejdet udviklede sig med årene til personlige venskaber på kryds og tværs.

- Vi var rigtig om os dengang, og vi havde nok samarbejde med 10 lande i Europa, men det var kun samarbejdet med Holland, som blev ved. Jeg tror, det skyldes, at hollænderne mentalt ligner os meget. Humoren er meget ens, og så kan de også godt lide at få en øl efter arbejdet. I én ting adskiller vi os dog. De starter altid med bordbøn, og det har de holdt i hævd i alle årene, fortalte 75-årig Jakob Friis Jensen fra Enner, som var en af hovedkræfterne bag arrangementet.

Der har været mange besøg i både Danmark og Holland igennem årene, og fra vores side har vi glædet os hver eneste gang.
Jakob Friis Jensen, landmand
Besøget gav lidt flere minder til fotoalbummet. Her er det Gert Brons, som igennem 13 år var formand for Jong Gelre i Kootwijkerbroek i Holland. Foto: Morten Pape
Besøget gav lidt flere minder til fotoalbummet. Her er det Gert Brons, som igennem 13 år var formand for Jong Gelre i Kootwijkerbroek i Holland. Foto: Morten Pape

Mange venskaber

Formålet med kontakten til Jong Gelre i Holland var oprindelig erfaringsudveksling i landbruget, men det udviklede sig hurtigt til venskaber, hvilket også har gjort, at der i dag bor mange hollandske landmænd i Horsens-området.

- Der har været mange besøg i både Danmark og Holland igennem årerne, og fra vores side har vi glædet os hver eneste gang, sagde Jakob Friis Jensen.

På gården Sødal i Nim fortalte landmand Jens Pedersen om, hvordan man driver et moderne landbrug anno 2018, og det adskiller sig milevidt fra landbruget tilbage i 1968, da de danske og hollandske landmænd mødtes første gang.

- Der er sket kolossalt meget. Dengang kørte vi rundt med en grå Massey Ferguson, som jo ikke står mål med de store maskiner, de kører med i dag. Alt er blevet større, men meget er også blevet automatiseret, og teknologien er med til at hjælpe dagens landmænd. Dengang var det meget håndens arbejde, sagde Jakob Friis Jensen.

Besøget fra de hollandske landmænd varer i tre dage, og der er sammensat et afvekslende program med besøg ved Den Genfundne Bro, Kongernes Jelling og museet Tirpitz ved Blåvand, inden hollænderne drager hjem igen. Der er allerede aftalt et genbesøg i Holland i 2019.

Landmand Jakob Friis Jensen fra Enner var en af hovedkræfterne bag jubilæumsbesøget. Han har selv tidligere haft unge hollandske landmænd tilknyttet sin gård.  Foto: Morten Pape
Landmand Jakob Friis Jensen fra Enner var en af hovedkræfterne bag jubilæumsbesøget. Han har selv tidligere haft unge hollandske landmænd tilknyttet sin gård. Foto: Morten Pape
På Sødal i Nim er landmand Jens Pedersen vant til besøg. Søndag holdt han sammen med sine brødre og medejere af gården Åbent Landbrug, hvor der kom 1300 gæster forbi. Foto: Morten Pape

Annonce
Annonce
Annonce