Vi bruger cookies!

hsfo.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.hsfo.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere

Dansand åbner fabrikken til råstofdag

Dansand i Addit mellem Brædstrup og Silkeborg inviterer hele familien indenfor til information og oplevelser til råstofdag 16. september. Pressefoto

Dansand åbner fabrikken til råstofdag

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Dansand i Addit har arrangeret aktiviteter for hele familien, når der holdes Råstofdag lørdag 16. september.

Addit: Dansand i Addit åbner hvert andet år fabrikken til Råstofdag, som i år finder det sted lørdag 16. september. Råstofdagen holdes fem steder i landet, og hos Dansand har man gjort lidt ekstra ud af dagen med åben fabrik og aktiviteter for hele familien.

- Når vi på den måde inviterer til åbent hus, er det først og fremmest for at vise, hvordan vi udvinder og forædler vort kvartssand. Derfor er der da også gang i vore anlæg, og de besøgende kan opleve en aktiv sandgrav, vaskeri, tørreri, sigteloft, opsætning og lager, fortæller Peter Svensen fra Dansand.

Lørdag 16. september kan børnene grave efter guld og lege med modellastbiler med sand, og de voksne kan blive kloge på råstoffer, geologi og udvinding af sten, grus og sand - og alle kan komme helt tæt på de store maskiner.

Robotter og IT "overtager" fabrik ved Horsens
Når vi på den måde inviterer til åbent hus, er det først og fremmest for at vise, hvordan vi udvinder og forædler vort kvartssand. Derfor er der da også gang i vore anlæg, og de besøgende kan opleve en aktiv sandgrav, vaskeri, tørreri, sigteloft, opsætning og lager.
 Peter Svensen, Dansand

Veterantræf og geologi

Dansand er førende i Danmark, når det handler om sand, og over det seneste par år er produktionen steget med 20.000 ton, så produktionen nu er oppe på årligt 350.000 ton i mere end 20 forskellige standard-sorteringer.

- Det handler ikke kun om at hente råstoffer op fra undergrunden. Vi har også ansvar for miljøet, og derfor er naturgenopretning en vigtig del af vores virksomhed. Det vil vi gerne fortælle mere om på råstofdagen, siger Peter Svensen.

Hver dansker bruger i gennemsnit 12 ton råstoffer årligt i form af blandt andet kalk, ler, sand, sten og grus. På råstofdagen vil Dansands ansatte vise gæsterne rundt.

Som noget nyt kan de besøgende også se både veteranbiler og veteranknallerter.

Endelig vil geolog Claus Konradsen invitere på geologiske vandreture under overskriften "Geologi i Addit-området", og dermed er arrangementet også en del af Geologiens Dag 2017.

Det er brancheforeningen Danske Råstoffer, som står bag Råstofdagen. Råstofdag 2017 finder sted 16. september, og hos Dansand starter programmet klokken 10 og fortsætter de næste fire timer.