DM kommer: Landsby er klar til rallyfest

Der er ræs og vilde hestekræfter, når der holdes DM i rally påskelørdag på vejene omkring Torp. Arkivfoto

DM kommer: Landsby er klar til rallyfest

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Den lille landsby Torp bliver et af knudepunkterne, når der afvikles DM i rally påskelørdag. Fire af otte prøver afvikles i Torp, så nu forbereder byen sig på den helt store rallyfest.

Torp: Der er rallyfeber i Torp i disse dage. Den lille landsby er netop ved at forberede dette års DM i rally, som holdes påskelørdag. Torp bliver nemlig et af knudepunkterne i det store DM-stævne, som holdes af Vejle Motor Sport. Fire af otte prøver skal holdes i området omkring Østbirk, Torp, Lundum og Rådved, men Torp er blevet udvalgt til et såkaldt "publikum spot", hvor publikum i sikkerhed kan stå og se de racende rallybiler.

Derfor er den lokale landsbyforening, Foreningen for godt naboskab i Underup og Omegn, netop nu ved at gøre klar til den store rallyfest.

- Vi har valgt at gribe bolden, så vi vil lave et arrangement, hvor der bliver mulighed for at købe øl, sodavand og kaffe samt af pølser og brød, og der bliver udstilling af biler. Vi har fem-seks drenge i byen, som har nogle store tunede biler med masser af krom, som gerne vil udstille deres biler. Samtidig har vi en rallykører i byen, som stiller sin rallybil til udstilling, så publikum kan se, hvordan en rigtig rallybil ser ud, siger Kevin Bendixen fra Foreningen for godt naboskab.

Tilløbsstykket til DM i rally er det største i mange år. Det er længe siden, vi har haft så mange biler til start, og vi har været nødt lukke for tilmeldingen.
Mie Johansen, arrangør af DM i rally

Største rally-DM i mange år

Ifølge arrangør Mie Aagaard Johansen fra Vejle Motor Sport bliver dette års udgave af DM i rally det største i mange år. Stævnet er fuldbooket med 64 biler, som stiller til start i otte forskellige klasser. Hun forventer, at der kommer omkring 2000-5000 publikummer til DM-stævnet, som også køres i industrikvarteret i Horsens og omkring Elling, inden det slutter af med præmieoverrækkelse på Fængslet i Horsens.

- Tilløbsstykket til DM i rally er det største i mange år. Det er længe siden, vi har haft så mange biler til start, og vi har været nødt til at lukke for tilmeldingen. Vi håber på, at der kommer omkring 1000 publikummer til Torp. Vi har haft et fantastisk samarbejde med Foreningen for godt naboskab. De stiller en salgsbod og toiletvogne op, og vi kommer med en speaker, som fortæller publikum, hvad det går ud på, og hvad stillingen er, og fortæller nogle sjove rally-historier omkring deltagerne. Så det bliver en stor rallyfest, siger Mie Aagaard Johansen.

Torp på landkortet

I Foreningen for godt naboskab, som arbejder for at styrke det lokale sammenhold også gennem flere arrangementer, glæder man sig over, at DM i rally har fundet vej til Torp. Det er nemlig samtidig et godt udstillingsvindue.

- Vi synes, det er enormt positivt. Torp kommer på landkortet en enkelt dag, og vi får vist byen frem. Vi håber selvfølgelig, at der kommer rigtig mange forbi, men det afhænger også af vind og vejr, siger Kevin Bendixen.

Torp ligger asfalt til prøve 1, 4, 5 og 8, og den første bil sendes afsted fra lørdag klokken 12. Ønsker man at se DM i rally på tæt hold, opfordrer arrangørerne til at komme i god tid, da vejene omkring Torp lukkes fra klokken 11. Der er adgang for publikum til fods ad Torpvej, hvor en lokal landmand har stillet en mark til rådighed til parkering.

DM kommer: Landsby er klar til rallyfest

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce