Butik i Brædstrup lukkede i weekenden

Butikslokalet på Bredgade 29 er helt tomt. Indtil fornylig rummede butikken ellers forretningen DyreCentret. Foto: Peter Hald

Butik i Brædstrup lukkede i weekenden

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

DyreCentret, der holdt til på Bredgade 29, lukkede med omgående virkning.

Brædstrup: Butikken DyreCentret, der havde til huse på Bredgade 29 i Brædstrup, er lukket. I weekenden blev butikken helt tømt for inventar.

Indehaveren, Sarah Rømer, oplyser i et længere indlæg på Facebook, at butikken er stoppet på grund af uoverensstemmelser med en anden lejer og med udlejeren af ejendommen.

Angiveligt har den pågældende lejer udøvet chikane, og det har udlejeren ikke gjort noget ved, hævder hun i Facebook-opslaget, der er blevet delt i lokale Facebook-grupper. Sarah Rømer vil derfor gøre brug af lejelovgivningens muligheder for at ophæve lejemålet. Hun har også anmeldt den pågældende lejer til politiet.

Horsens Folkeblad har talt med udlejeren af ejendommen, Tom Mikkelsen Broch, og med den lejer, der er nævnt i Facebook-opslaget. De afviser begge på det kraftigste, at de skulle have udøvet nogen former for chikane, trusler eller forsømmelighed.

Nyt firma

Til Horsens Folkeblad siger Sarah Rømer, at hun foreløbig driver virksomheden videre fra hjemmet i Brædstrup. Af cvr-registret fremgår det, at der 28. marts er blevet oprettet et nyt firma med Sarah Rømer som direktør og med hendes samlever som reel ejer. Dette firma har navnet DyreCentret Brande Aps.

DyreCentret åbnede i Brædstrup i december 2018 og nåede dermed at have til huse på Bredgade 29 i fire måneder. Butikken handlede ikke med levende kæledyr, men derimod foder, legetøj og tilbehør til kæledyr.

Udlejeren af ejendommen Bredgade 29, Tom Mikkelsen Broch, oplyser til Horsens Folkeblad, at han har søgt juridisk assistance. Han mener, at Sarah Rømer på Facebook har skrevet udokumenterede påstande, og han er af den overbevisning, at der kan være tale om et forsøg på at ophæve lejekontrakten før tid.

Butik i Brædstrup lukkede i weekenden

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce