Brugs-ægtepar stopper på samme tid: - Vil ikke arbejde til vi falder om

Birgit og Henning Simonsen har tilrettelagt det således, at de kan stoppe på samme tid i SuperBrugsen. Birgit Simonsen arbejder i blomsterafdelingen, mens Henning Simonsen er uddeler. Foto: Peter Hald

Brugs-ægtepar stopper på samme tid: - Vil ikke arbejde til vi falder om

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Birgit og Henning Simonsen gør klar til at tage afsked med SuperBrugsen i Brædstrup.

Brædstrup: SuperBrugsen i Brædstrup må om godt tre måneder tage afsked med to kendte medarbejdere. Nemlig uddeler Henning Simonsen og hustruen Birgit.

Henning Simonsen runder de 63 år i december og går på efterløn fra 1. december, og samme dag siger også Birgit Simonsen farvel til butikken, hvor hun har arbejdet i otte år på deltid i blomsterafdelingen. Henning Simonsen har en noget længere løbebane i SuperBrugsen, da han i fjor kunne fejre sit 25-års jubilæum.

Efterlønnen har han spekuleret over i et stykke tid.

- Jeg er helt afklaret, og jeg bliver ikke stresset over at sige farvel. Jeg vil simpelthen gerne stoppe, mens jeg stadig er frisk, siger han.

26 år som uddeler
  • 62-årige Henning Simonsen er født og opvokset i Svendborg.
  • Efter handelsskolen kom han i lære i en dagligvarebutik på Sydfyn, og herfra gik det videre til forskellige butikker i både Rudkøbing på Langeland og i Svendborg.
  • Dernæst var han i to år uddeler i Voel, senere fem år i Rask Mølle, og siden 1992 har han været uddeler i Brædstrup.

Vil købe nye cykler

Til det obligatoriske spørgsmål "hvad skal du så lave?" svarer brugsuddeleren frejdigt:

- Hvem siger, at jeg overhovedet skal lave noget? Jeg skal nok finde på noget. Jeg vil i hvert fald gerne bruge mere tid på mine seks børn og otte børnebørn. Jeg har en plan om, at jeg vil invitere børnebørnene med på en masse museumsbesøg - Moesgaard og Asger Jorn Museet for eksempel, siger Henning Simonsen fornøjet.

Hustruen Birgit kommer på banen med endnu et bud:

- Du skal have en struktureret hverdag - det bliver nok lidt en tilvænning for dig at gå hjemme! Men vi har jo planer om, at vi skal op til Brædstrups cykelhandler Nelly og køb et par nye crosscykler. Det er en fornøjelse at cykle, når man har det rigtige værktøj, lyder det fra Birgit Simonsen, mens ægtemanden nikker indforstået.

Henning og Birgit Simonsen bor i Brædstrup og agter ikke at flytte fra byen.

- Børnene og børnebørnene bor jo tæt på os, understreger Henning Simonsen.

Butiksjubilæum

Parrets farvel til SuperBrugsen bliver ikke markeret med en decideret afskedsreception, men selve butikken fejrer 50-års jubilæum den 3. oktober, så her bliver der nok her en god lejlighed til at få vekslet et par ord med brugs-parret.

- Jeg har haft 26 gode år her i brugsen, og jeg synes, at jeg kan forlade butikken med god samvittighed. Vi har fået gennemført en vellykket modernisering - faktisk noget af det mest vellykkede, jeg har været med til - så min afløser får en butik, der er up to date, konstaterer Henning Simonsen.

Han understreger, at han glæder sig til at gå ned i tempo:

- Vi render jo stærkt i denne branche, og jeg vil ikke arbejde, til jeg falder om. Jeg har brugt mange timer her, og nu til december glæder jeg mig til at kunne se julekalenderen i tv for første gang i lang tid. Konkurrencen er hård, og der sker så meget nyt hele tiden, og jeg er ikke bleg for at sige, at det kan knibe for mig med at følge med, siger Henning Simonsen.

Afløseren for Henning Simonsen er ikke udpeget endnu.

- Stillingen bliver slået op, og så er det jo op til bestyrelsen at finde en ny uddeler. Det bliver spændende. Min afløser vil måske ændre på nogle ting og gøre noget anderledes, siger han.

Brugs-ægtepar stopper på samme tid: - Vil ikke arbejde til vi falder om

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce