Brædstrups største boligprojekt er under opsejling

Peter Partner Voldby sidder her i den tidligere Energi Midt-bygning på Søndergade. Bygningen skal give plads for i alt 80 nye boliger. Arkivfoto

Brædstrups største boligprojekt er under opsejling

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

80 boliger på tegnebrættet midt i Brædstrup. Ejendomsfirma fremlægger sin vision på et informationsmøde torsdag.

Brædstrup: Den gamle Energi Midt-bygning på Søndergade 27 i Brædstrup skal give plads for byens største boligprojekt hidtil.

Ejendomsudvikleren Peter Pørtner Voldby og entreprenør Jacob Jensen, der sammen driver firmaet JP Invest og Udvikling Aps, er ved at gøre klar til et boligprojekt, der skal omfatte ikke færre end 80 boliger tæt på centrum.

Startskuddet til byggeriet er ikke givet endnu, da der først skal laves en lokalplan, men ideerne er ved at tage så fast form, at JP Invest og Udvikling sammen med initiativtagerne bag et nyt bofællesskab torsdag 27. september arrangerer et informationsmøde om det store projekt.

Informationsmødet finder sted i mødesalen på Energi Midt-bygningen på Søndergade 27 og begynder klokken 13. Interesserede er velkomne, og selv om ikke alle detaljer er på plads endnu, vil folkene bag projektet vise 3 D-illustrationer af, hvordan byggeriet kommer til at tage sig ud.

Det afgørende bliver interessen for projektet.
Peter Pørtner Voldby, ejendomsudvikler

To projekter på samme grund

Boligprojektet er delt op i to etaper. Den ene del drejer sig om 50 boliger som etagebyggeri i to til tre etager, og den anden del er et tæt-lavt bofællesskab på 30 boliger, hvor en af initiativtagerne, Peder Kirkeby, vil orientere om denne del af projektet.

Ideen er at rive Energi Midt-bygningen ned og udnytte hele den 13.000 kvadratmeter store grund til boliger.

- En startdato er ikke klar endnu. Først skal der laves en lokalplan, men vi satser på, at vi kan komme i gang med at bygge i 2020 - måske allerede i 2019. Det afgørende bliver interessen for projektet, siger Peter Pørtner Voldby.

En særlig detalje ved det planlagte byggeri er, at der skal opføres en parkeringskælder under bygningerne:

- Det vil jo sikre, at vi har meget mere plads at gøre med. Parkeringskælderen skal ligge under bofælleskabet, og der skal være en elevator op til boligerne, forklare Peter Pørtner Voldby.

Energi Midt-bygningen huser i øjeblikket en del mindre firmaer, men her er JP Invest og Udvikling sammen med firmaerne gået i gang med at lede efter nye lokaler til disse virksomheder.

Brædstrups største boligprojekt er under opsejling

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce