Vi bruger cookies!

hsfo.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.hsfo.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Brædstrup har valgt sit første lokalråd

Formand for Brædstrup Handel & Erhverv, Brian Krogh, er den eneste fra initiativgruppen, som bliver medlem af Brædstrup Lokalråd. Foto: Lars Juul

Brædstrup har valgt sit første lokalråd

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Cirka 80 personer mødte op, da der tirsdag aften blev holdt stiftende generalforsamling for et nyt lokalråd i Brædstrup. Nu begynder organiseringen af byen, lød det fra initiativgruppen efter mødet.

Brædstrup: Cirka 80 var med til at stifte Brædstrups første lokalråd, da der tirsdag aften var stiftende generalforsamling på Brædstrup Kro.

Det nye lokalråd har været cirka et år undervejs, og formålet med Brædstrup Lokalråd bliver at være et "upolitisk, koordinerende og samarbejdsformidlende organ for Brædstrups foreninger, institutioner, erhvervsliv og borgere", som det hedder i rådets nye vedtægter.

Derudover skal lokalrådet være byens fælles talerør over for Horsens Kommune, blandt andet i forbindelse med arbejdet med udviklingsplanen for Brædstrup, som Horsens byråd vedtog i marts.

- Det var et rigtig positivt møde. Jeg er både glad og rørt over den store opbakning, der har været. Der er mange, der gerne vil være med til at hjælpe byen i den rigtige retning. Nu begynder organiseringen af byen, og jeg håber, det kan bidrage til, at vi får en skønnere og en mere aktiv by, og at vi kan få nogle flere indbyggere til Brædstrup, sagde Brian Krogh, formand for Brædstrup Handel & Erhverv og medlem af initiativgruppen, efter mødet.

Brædstrup Lokalråd indvies med åbent hus og borgmesterbesøg
Jeg er både glad og rørt over den store opbakning, der har været. Der er mange, der gerne vil være med til at hjælpe byen i den rigtige retning.
Brian Krogh, intiativtager og formand for Brædstrup Handel & Erhverv.
Det nye lokalråd
Foreløbig er seks af syv personer valgt til Brædstrup Lokalråd. De seks personer er:Brian Krogh, Brædstrup Handel & Erhverv.

Olav Holst, Brædstrup Borgerforening.

Søren Munk, Brædstrup IF.

Pernielle Stobberup, Blomstergården.

Preben Norup, NSH Nordic A/S.

Kætil Rokkjær, privat dagplejer.

Seks ud af syv valgt

Den stiftende generalforsamling gik ud på at få vedtaget lokalrådets vedtægter samt at få valgt syv personer til rådet.

Da først vedtægterne var diskuteret på plads, var der generelt stor lyst til at deltage i lokalrådet. Otte personer stillede op til de tre ledige pladser, idet de fire af pladserne allerede var optaget til de faste repræsentanter fra skolebestyrelsen, Brædstrup Handel & Erhverv, turistforeningen/borgerforeningen samt idrætsforeningerne i Brædstrup.

Aftenens afstemning endte med, at 28-årige Pernille Stobberup fra Blomstergåden, virksomhedsejer Preben Norup samt 31-årige Kætil Rokkjær, privat dagplejer, fremover tager plads i Brædstrup Lokalråd sammen med Brian Krogh, Brædstrup Handel & Erhverv, Søren Munk, Brædstrup IF og Olav Holst fra Brædstrup Borgerforening.

Brædstrup Skolebestyrelse har endnu ikke valgt dens repræsentant. Det vil først ske til et skolebestyrelselsesmøde til august.

Første arbejdsgruppe nedsat

Det er meningen, at Brædstrup Lokalråd på sigt skal have tilknyttet en række arbejdsgrupper, som arbejder med forskellige projekter i Brædstrup herunder udviklingsplanen og Aktivitetsparken.

Den første arbejdsgruppe blev dog allerede nedsat på generalforsamlingen, da der blev oprettet en webgruppe, der skal arbejde med Brædstrups nye hjemmeside.

- Nu begynder vi med webgruppen for at få lavet en fælles hjemmeside for byen. Den skal hjælpe os med den fælles kommunikation, fordi det er noget af det, som har haltet i byen. Herefter er det så op til lokalrådet at beslutte prioriteringen af de projekter og opgaver, som den vil arbejde med. Men nu er vi i gang, sagde Brian Krogh.