Brædstrup-borgere må stille hinanden et fedt spørgsmål: Hvordan skal vi bruge de millioner?

Lokalrådsformand Preben Norup, projektleder Jens Friis-Pedersen og formanden for udvikling af lokalsamfund, Jørgens Korshøj, er alle utålmodige for at få sat områdefornyelsen i gang. Det sker på lørdag i byhaven til et fælles arrangement. Foto: Morten Pape

Brædstrup-borgere må stille hinanden et fedt spørgsmål: Hvordan skal vi bruge de millioner?

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Pengene til områdefornyelse af Brædstrup midtby kom i maj, og nu skydes det store projekt i gang med fælles arbejdsdag i byhaven, taler og kickstart på et borgerprojekt.

Brædstrup: Det har været længe undervejs, men på lørdag skydes den officielle indvielse af områdefornyelsen af Brædstrup i gang. Der er i alt 18 mio. kroner til forbedringer og forskønnelse af midtbyen over de næste fem år, og på lørdag inviterer Horsens Kommune og Brædstrup Lokalråd byens borgere til en fælles opstart på det store projekt.

Det sker med en fælles arbejdsdag, hvor byhaven på Bredgade skal gøres færdig. Herefter er der taler af formanden for udvalget vedr. udvikling af lokalsamfund, Jørgen Korshøj (V), lokalrådsformand Preben Norup, projektleder Jens Friis-Pedersen og arkitekt Per Lücktemeier fra Plan og Proces.

- Vi synes, det er vigtigt, at vi får lokalsamfundet med allerede fra starten, fordi det her i høj grad er borgernes projekt, og det er deres forslag og ideer, som vi nu prøver at føre ud i livet i Brædstrup. Ud over færdiggørelsen af byhaven sætter vi også gang i et borgerinitieret projekt. Der er over de næste fem år afsat en mio. kr., altså 200.000 kroner om året, som kan bruges til projekter, som borgerne ønsker sat i gang. Det kan være af sociale arrangementer, hvor man får så mange af byens borgere med som muligt, eller det kan være et projekt, som medvirker til at forbedre byens rum, siger projektleder i Horsens Kommune Jens Friis-Pedersen.

Det er vigtigt, at vi får lokalsamfundet med allerede fra starten, fordi det her i høj grad er borgernes projekt, og det er deres forslag og ideer, som vi nu prøver at føre ud i livet i Brædstrup.
Jens Friis-Pedersen, projektleder i Horsens Kommune
Kick off på områdefornyelse
Områdefornyelsen i Brædstrup skydes i gang med fælles arbejdsdag, leg og byfest i byhaven i Bredgade.
  • Kl. 10 Færdiggørelse af byhaven med fælles arbejdsdag. Dagen starter med kaffe og rundstykker.
  • Kl. 13.30 Bylounge med sandwich og øl/vand.
  • Kl. 14 Områdefornyelsen skydes i gang med taler ved formand for udvalget vedr. udvikling af lokalsamfund Jørgen Korshøj (V), formand for Brædstrup Lokalråd Preben Norup, projektleder i Horsens Kommune Jens Friis-Pedersen og arkitekt Per Lüchtemeier, Plan og Proces.
  • kl. 15 Bylegene skydes i gang. Indvielse af nyt legeudstyr.


Arrangementet holdes af Horsens Kommune og Brædstrup Lokalråd, og alle er velkomne.
Byhaven på Bredgade i Brædstrup blev etableret sidste efterår i forbindelse med byværkstedet, hvor op mod 100 borgere kom med gode ideer til byens udvikling. På lørdag skal byhaven så gøres færdig, når områdefornyelsen skydes officielt i gang. Foto: Morten Pape
Byhaven på Bredgade i Brædstrup blev etableret sidste efterår i forbindelse med byværkstedet, hvor op mod 100 borgere kom med gode ideer til byens udvikling. På lørdag skal byhaven så gøres færdig, når områdefornyelsen skydes officielt i gang. Foto: Morten Pape

Ambitiøst program

Projektlederen oplyser, at der ud over det kommende borgerprojekt vil blive sat gang i forskønnelse af byens indfaldsveje i år, og der vil blive sat gang i udviklingen af den kommende ungdomsplads.

- Nu er det et ambitiøst byprogram, vi har fået lavet for Brædstrup. Det er derfor endnu for tidligt at sige, hvornår vi går i gang med anlægsarbejdet. Vi er stadig i gang med planlægningen, og her er det vigtig, at vi får talt med alle interessenter, siger Jens Friis-Pedersen.

Sideløbende med de projekter er kommunen også i gang med planlægningen af den kommende banesti, renovering af Folkeparken og etablering af Firkløverstien.

Utålmodige borgere

Formanden for Brædstrup Lokalråd glæder sig til, at der nu bliver sat skub i udviklingen af byen.

- Jeg er dog ved at være utålmodig, og det ved jeg også, at der er mange i byen, som er. Men selvom planlægningen kan virke langsommelig, er den også vigtig, og jeg synes, det er nogle gode projekter, som er blevet valgt. Jeg er sikker på, at de ti projekter vil bidrage til byens udvikling, og jeg synes allerede, at Brædstrup er godt på vej. Her sker i hvert fald mange ting for tiden, siger Preben Norup.

Vil se forandringer

Ligesom lokalrådsformanden er også formanden for kommunens landsbyudvalg, Jørgen Korshøj, ved at være utålmodig for at få sat områdefornyelsen i gang.

- Det er de store projekter som banestien og dommertorvet, som borgerne gerne vil se, og det vil jeg også gerne selv. Hvis vi får en ungdomsplads, så når vi nok ikke mere i år, men jeg har da en forhåbning om, at vi i 2019 kan begynde at se, at der sker nogle forandringer i byen. Det er det, vi alle har brug for nu, siger Jørgen Korshøj.

Brædstrup-borgere må stille hinanden et fedt spørgsmål: Hvordan skal vi bruge de millioner?

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce