Brædstrup-borger kræver debatmøde om kro-byggeri: Det skal foregå på en ordentlig måde

Erik Thyregod er nabo til Brædstrup Kro (i baggrunden), og han efterlyser mere debat om det omfattende boligprojekt på kro-grunden. Foto: Peter Hald

Brædstrup-borger kræver debatmøde om kro-byggeri: Det skal foregå på en ordentlig måde

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Erik Thyregod fra Brædstrup undrer sig over mangel på debat om etagebyggeri på kro-grunden i Brædstrup.

Brædstrup: Det er på høje tid med et borgermøde om de omdiskuterede byggeplaner på kro-grunden i Brædstrup. Det mener en af naboerne, Erik Thyregod, der tidligere har været ude med kritik af de ambitiøse byggeplaner, der vil omfatte to fire etagers boligblokke - også kaldet punkthuse - ud mod Nørregade. Ejerne af kroen vil sælge kroen til boligselskabet Domea, der vil opføre punkthusene samt nogle rækkehuse ud mod Rådhusgade.

Erik Thyregod er bekymret for, at det ikke helt er gået op for Brædstrup-borgerne, hvad projektet kommer til at betyde, og derfor opfordrer han kommunen og bygherrerne til hurtigst muligt at arrangere et høringsmøde for at få gang i en demokratisk debat.

Jeg mener, at man bør bygge noget, der passer bedre ind, end det, vi har set i lokalplan 313.
Erik Thyregod
Klokken 11 en solrig december-formiddag kaster Brædstrup Kro lange skygger hen mod Erik Thyregods hus - den hvide villa. Hvis der bliver bygget høje etageboliger i stedet for den nuværende kro, vil skyggerne blive endnu længere. Erik Thyregod driver autoværkstedet i baggrunden, men her vil skyggerne ikke få så stor betydning. Foto: Peter Hald
Klokken 11 en solrig december-formiddag kaster Brædstrup Kro lange skygger hen mod Erik Thyregods hus - den hvide villa. Hvis der bliver bygget høje etageboliger i stedet for den nuværende kro, vil skyggerne blive endnu længere. Erik Thyregod driver autoværkstedet i baggrunden, men her vil skyggerne ikke få så stor betydning. Foto: Peter Hald

Store firkantede klodser

- I lokalplanforslaget står der punkthuse, men det er nok ikke alle, der ved, hvad punkthuse egentlig er. Men her er der tale om nogle store firkantede klodser, der hver især vil fylde 30 gange 25 meter i grundplan, og de skal være 14 til 15 meter høje. Det giver nogle kraftige skyggevirkninger, og jeg synes slet ikke, at de passer ind i miljøet i området, siger Erik Thyregod.

- Jeg har fået mange reaktioner og meget ros for mit tidligere indlæg, men der er ikke rigtig nogen, der gør noget. Det er nok meget typisk i Brædstrup - "det er ikke mit bord", lyder det ofte, når man taler med folk. Men vi skal da have noget debat om et så omfattende et byggeri, så derfor mener jeg, at der snarest muligt bør arrangeres et høringsmøde - meget gerne på Brædstrup Kro. Og det skal faktisk være snart, for fristen for at komme med indsigelser udløber 1. januar, siger Erik Thyregod videre.

Indsigelse på vej

Selv er Erik Thyregod gået i gang med at skrive en indsigelse mod de nuværende byggeplaner. Hans privatbolig ligger i nærheden af kroen, så hvis der bliver bygget nogle 15 meter høje boligblokke, kan han regne med, at blokkene vil kaste lange skygger ind over hans hus. Og det kommer selvfølgelig også til at gælde de andre boliger i nabolaget.

- Jeg er selvfølgelig ikke imod byggeri og udvikling i Brædstrup, heller ikke på området, hvor kroen ligger. Men det skal foregå på en ordentlig måde, og jeg mener, at man bør bygge noget, der passer bedre ind, end det vi har set i lokalplan 313. Det er synd at rive den gamle kro ned og erstatte den med et par "brutale klodser". Bygherrerne udviser ikke meget miljø- og kulturforståelse. Det kan jo godt lade sig gøre at gennemføre byggeri, der passer ind i byen. Tag bare projektet med det gamle posthus. Her har initiativtagerne Helle og Peter Pørtner virkelig udvist noget forståelse. De bevarer jo posthuset og indretter lejligheder og café i bygningen. Man kunne jo gøre noget lignende på kro-grunden og bruge den gamle kro til lejligheder, siger Erik Thyregod.

Hvis der bliver lavet et nyt projekt med knapt så mange lejligheder, vil det ikke gøre noget, mener Erik Thyregod.

- I de kommende år vil der blive bygget masser af boliger og lejligheder i Brædstrup. Jeg har foreløb talt op, at der er udsigt til 118 nye boliger, siger han.

Brædstrup-borger kræver debatmøde om kro-byggeri: Det skal foregå på en ordentlig måde

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce