Brædstrup IF er større end nogensinde - rundet skarpt hjørne

Formanden for Brædstrup IF, Ole Schultz, glæder sig over, at den lokale idrætsforening ikke har problemer med at skaffe medlemmer. Arkivfoto

Brædstrup IF er større end nogensinde - rundet skarpt hjørne

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Brædstrup IF har nu over 1000 medlemmer. Den lokale idrætsformand glæder sig over, at klubben vækster, når andre foreninger har problemer på medlemsfronten.

Brædstrup: Der er fuld gang i de forskellige sportsafdelinger i Brædstrup IF, og faktisk har den lokale idrætsforening aldrig været større. For blot et år siden var der omkring 825 medlemmer i Brædstrup IF, men det er i år vokset til over 1000 medlemmer. Det fortalte en tilfreds formand, Ole Schultz, da foreningen forleden holdt sin årlige nytårskur.

- Faktisk er vi nu helt nøjagtig 1005, og så mange tror jeg aldrig, vi har været før. Så lad os være glade for den fremgang i en tid, hvor mange andre foreninger kæmper for at holde medlemstallet, sagde Ole Schultz i sin tale til nytårskuren.

En del af stigningen skyldes, at Brædstrup IF har fået to nye afdelinger. Dels er der blevet oprettet en E-sports klub, og dels er Brædstrup Cykelklub kommet ind under idrætsforeningen. Derudover har klubben godt gang i fodboldafdelingen, hvor især pigefodbolden har stor fremgang. Samtidig er BIF Cup og Musik i Gaden blevet en komité under Brædstrup IF.

Priser til idrætten
Traditionen tro blev der uddelt en del priser, da Brædstrup IF holdt sin nytårskur.Nybolig Brædstrup Prisen på kr. 5000 gik til BIF's fodbold pigeafdeling.

Sportigan Brædstrup Prisen på kr. 3000 gik til BIF's gymnastik afdeling.

BIF's Venner uddelte sponsorat på kr. 40.000 til BIF's fodbold.

Årets BIFFER blev Ole Schultz.

Egon Møller Jensens Mindepris blev tildelt Hanne Østergaard.

BIF's 10 års nåle blev givet til Jane Bach og Johnna Wennervald.

DBU's sølvnål blev uddelt til Elva Møller Jensen.
Cirka 100 gæster mødte op til den årlige nytårskur i Brædstrup IF. Privatfoto
Cirka 100 gæster mødte op til den årlige nytårskur i Brædstrup IF. Privatfoto

Mangler en million

Brædstrup IF er også aktiv i forhold til Brædstrup Hallerne, hvor der er planlagt en større modernisering af Skolehallen. I forbindelse med renoveringen har idrætsforeningen et stort ønske om at få etableret en springgrav. Desværre rækker budgettet på cirka 4,5 mio. kroner ikke til en springgrav til gymnasterne, så derfor prøver foreningen nu at rejse pengene på andre måder.

- Vi er gået i gang med at søge midler, men der skal samles mindst i nærheden af en million kroner. Vi har et meget aktivt springhold på cirka 85 medlemmer, og de må i dag køre til f.eks. Bjerre Ungdomsskole, når de skal træne. Samtidig vil en springgrav være et kæmpe aktiv for Brædstrup og trække medlemmer til fra andre byer, sagde Ole Schultz.

Drukner i vand

Brædstrup IF har siden efteråret haft sine egne problemer med overfladevand. Således har man ikke kunne bruge opvisningsbanen siden 1. september på grund af dårligt dræn.

- Det er før blevet påpeget over for Horsens Kommune, men uden reaktion. Efter min sidste henvendelse ser det ud til at ske noget - vi håber, for det går hårdt ud over kunstgræsbanen, når den skal bruges til det hele, sagde Ole Schultz.

Brædstrup IF er større end nogensinde - rundet skarpt hjørne

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce