Vi bruger cookies!

hsfo.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.hsfo.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Brædstrup Humanitær hjalp flere mennesker i nød i 2017 end nogensinde før

Brædstrup Humanitær Forening sendte sidste år over 300 ton møbler, tøj og hospitalsudstyr til Øst- og Centraleuropa. Her ses manden bag humanitærforeningen, Jens Erik Hansen, ved en tidligere lejlighed. Arkivfoto

Brædstrup Humanitær hjalp flere mennesker i nød i 2017 end nogensinde før

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Nødhjælpsorganisationen Brædstrup Humanitær Forening oplevede i 2017 sit bedste år. Både omsætning og antal transporter til Østeuropa med nødhjælp slog rekord.

Brædstrup: For andet år i træk er det lykkedes nødhjælpsorganisationen Brædstrup Humanitær Forening at slå sin egen rekord. Det oplyste formanden, Mogens Meldgaard Andersen, da foreningen forleden holdt sin årlige generalforsamling.

Den humanitære forening, som tjener penge på indsamling og salg af genbrugsting til støtte for humanitært arbejde i Øst- og Centraleuropa, kom i 2017 op på en samlet omsætning på 2,7 mio. kr. Dermed slog foreningen sin egen rekord fra 2016, som dengang var på 2,5 mio. kr.

- Samtidig satte vi også rekord i antallet af ture til udlandet. Vi har kørt 29 ture til Øst- og Centraleuropa med egne biler, plus vi har leveret nogle lastvognstræk til Bulgarien, så i alt har vi leveret over 300 ton med tøj, møbler, skolemøbler og hospitalsudstyr, fortæller Mogens Meldgaard Andersen.

Rekorden var ikke ventet, og det har ikke været noget mål for os. Målet er, at vi kan fortsætte med nødhjælpsarbejdet og hjælpe forskellige projekter.
Mogens Meldgaard Andersen, formand for Brædstrup Humanitær Forening
Humanitært arbejde gennem genbrugssalg
Brædstrup Humanitær Forening blev stiftet i 2003 og er en lille forening, der yder hjælp og støtter humanitært, socialt og kulturelt i ind- og udland.Brædstrup Humanitær Forening har egne projekter flere steder i Østeuropa, herunder Letland, Litauen, Polen, Rumænien, Bulgarien og Moldova.Genbrugsbutikken på Industrivej 2 i Brædstrup er foreningens primære indtægtskilder til finansiering af transporter med hospitalsudstyr, møbler og tøj, som er samlet ind til nødhjælpsarbejde i udlandetUd af overskuddet ydes der også donationer lokalt.Brædstrup Humanitær Forening har cirka 60 frivillige, som er drivkraften i foreningen.

Målet er ikke rekorder

Formanden glæder sig naturligvis over det gode resultat, selvom det ikke er ambitionen at slå rekorder.

- Rekorden var ikke ventet, og det har ikke været noget mål for os. Målet er, at vi kan fortsætte med nødhjælpsarbejdet og hjælpe forskellige projekter. Så kan vi fastholde de seneste to års gode resultater fremover, er vi glade og tilfredse. En rekord kommer jo heller ikke bare af sig selv. Det har krævet rigtig meget arbejde, som vores mange frivillige har udført. Det skal de selvfølgelig have tak for. Ellers var det aldrig lykkedes, siger Mogens Meldgaard Andersen.

Brug for frivillige

Brædstrup Humanitær Forening har cirka 60 frivillige, som hjælper med alt fra sortering af tøj, salg i genbrugsbutikken, kørsel, indsamling og sortering af møbler og andet fra skoler, sygehuse og dødsboer. Nødhjælpsforeningen kunne dog godt bruge flere frivillige hænder.

- Vi er glade for de frivillige, vi har, men det kører også kun lige rundt. Vi kan derfor altid bruge flere folk. For mange af vores frivillige er det ikke blot det at komme og hjælpe med nødhjælpsarbejdet. Der er også meget socialt i at komme her og lave nogle ting, man godt kan lide, siger Mogens Meldgaard Andersen.

Mere lagerplads

Den store succes på genbrugsmarkedet har betydet, at Brædstrup Humanitær Forening mangler lagerplads. Foreningen købte derfor sidste sommer et par lagerhaller på Industrivej i Brædstrup. Foreningen lejede imidlertid en stor del af hallerne i forvejen, så der er stadig mangel på lagerplads til de mange indsamlede genbrugsting.

- Der er en lejer i den ene hal, som flytter ud til april. Dermed får vi frigivet 500-600 ekstra kvadratmeter. Jeg håber, det giver mulighed for, at tingene bliver lidt lettere og mere overskuelige for de frivillige i dagligdagen. Det er nemlig ikke en ambition, at vi skal ud og købe mere lagerplads, da det er en bekostelig affære. Men det er trods alt billigere at eje end at leje, siger Mogens Meldgaard Andersen.

Brædstrup Humanitær hjalp flere mennesker i nød i 2017 end nogensinde før

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.