Bolig-boom: 'Energi-boliger' kommer nu i offentlig høring

JP Invest & Udvikling har holdt flere præsentationsmøder om byggeriet på Søndergade. Nu begynder det at nærme sig. Arkivfoto: Morten Pape

Bolig-boom: 'Energi-boliger' kommer nu i offentlig høring

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Boligprojekt på Søndergade 27 i Brædstrup nærmer sig. Nu kommer lokalplanen ud i høring i otte uger.

Brædstrup: Det store boligprojekt på Søndergade 27 i Brædstrup - adressen for det tidligere hovedkvarter for Energi Midt - har fået et foreløbig startskud fra Horsens Kommunes plan- og miljøudvalg. Et enigt udvalg sender nu lokalplanen og kommuneplantillægget for det omfattende projekt med 74 boliger ud i offentlig høring i otte uger.

Efter høringen skal udvalget og derefter det samlede byråd behandle boligforslaget igen - og når der så foreligger en godkendelse, kan byggeriet begynde. I skrivende stund foreligger der dog ikke en startdato endnu.

Det vil sætte yderligere gang i boligmarkedet i Brædstrup og understøtte skolerne, detailhandlen og erhvervslivet.
Martin Ravn, formand for plan- og miljøudvalget

Fremragende effekt

Der er ingen tvivl om, at Horsens Kommune har store forventninger til projektet:

- Så mange boliger vil få en fremragende effekt på Brædstrup. Det viser jo, at selv om der sker en enorm udvikling i Horsens, så vil Brædstrup ikke sygne hen af den grund - tværtimod. Dette projekt på "energigrunden" og de andre boligprojekter ved Ring Sø og Brædstrup Kro viser klart, at Brædstrup har en strålende fremtid. En hel del af boligerne på Søndergade vil tiltale seniorer, og når de flytter ind, vil det frigøre en masse parcelhuse i Brædstrup, som yngre mennesker kan flytte ind i - det vil sætte yderligere gang i boligmarkedet i Brædstrup og understøtte skolerne, detailhandlen og erhvervslivet, siger formanden for plan- og miljøudvalget, Martin Ravn (V)

Boligerne på Søndergade 27 skal opføres som etageboliger fra to til tre etager med en højde på henholdsvis maksimalt 13 til 16 meter, fremgår det.

En del af boligerne tænkes tilknyttet et bofællesskab, og centralt i området etableres endvidere et fælleshus tilknyttet bofællesskabet.

I lokalplanforslaget lægges der stor vægt på, at området får en grøn og rekreativ karakter for både beboere og borgerne i Brædstrup. Derfor dækkes en stor del af parkeringsbehovet i form af en underjordisk parkeringskælder, så parkeringen ikke optager plads i området.

Bag det store boligprojekt står to lokale erhvervsfolk, nemlig ejendomsudvikleren Peter Pørtner Voldby og entreprenør Jacob Jensen, der sammen driver firmaet JP Invest og Udvikling Aps.

Bolig-boom: 'Energi-boliger' kommer nu i offentlig høring

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce