Børn med slag i: Tennisskole er et hit

Der har været fuld gang i tennisskolen i Brædstrup Tennisklub, hvor 16 børn fra mandag til onsdag har trænet seks timer hver dag. Foto: Morten Pape

Børn med slag i: Tennisskole er et hit

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Der bliver øvet forhånd og baghånd og spillet en masse lege med bold, når Brædstrups Tennisklub holder tennisskole i Folkeparken. Selvom tennissporten er klemt i byen, er der i år rekordstort antal deltagere.

Brædstrup: - Ja, kom nu. Slå så til den. Der kommer opmuntrende råb fra træner Marcus Dåbech, når der øves flugtninger i tennisskolen på banerne i Folkeparken denne onsdag formiddag.

Her er 16 børn i alderen syv til 13 år i fuld gang med at øve forskellige forhånds- og baghåndsslag i sommervarmen. Selv om dagene i tennisskolen har været mere end almindeligt varme, er der saft i slagene og smil på læben.

Træner Marcus Dåbech smiler også, og det er der en særlig god grund til.

- Det er det højeste antal spillere, jeg har oplevet på tennisskolen, og jeg har været med i de seneste 10-12 år enten som spiller eller træner. 16 deltagere er et helt perfekt antal, så vi kan køre på to baner og øve en del fællesspil, siger 18-årige Marcus Dåbech i en kort pause fra spillet.

Jeg spiller selv tennis så ofte, det kan lade sig gøre. Jeg synes, tennis er en fantastisk sport. Det er en individuel sportsgren, hvilket gør, at man skal arbejde meget mere med sig selv, end man skal i holdsport.
Marcus Dåbech, tennistræner
Anton på syv år er blevet helt vild med tennis. Han prøvede tennis for første gang på tennisskolen i mandags. Foto: Morten Pape
Anton på syv år er blevet helt vild med tennis. Han prøvede tennis for første gang på tennisskolen i mandags. Foto: Morten Pape

Færre medlemmer

Marcus Dåbech har i de seneste fire år været træner på tennisskolen, og i år får han hjælp af sin søster, Julie på 16 år, til at styre øvelserne på de to baner.

Tennisskolen i Brædstrup har i mange år hørt under DGI, men i de seneste to år er det Brædstrup Tennisklub, som selv styrer programmet på skolen. Det har givet et lille løft til tennisskolen, men tennissporten i Brædstrup er til gengæld lidt under pres.

- Vi har desværre oplevet et lille fald, og vi er nu under 100 medlemmer i klubben. Der er mange sportstilbud i Brædstrup, og tennis er desværre lidt klemt af de store sportsgrene som fodbold og håndbold. Heldigvis er der et par begyndere med på tennisskolen, og vi håber selvfølgelig, de får lyst til at melde sig ind i klubben, siger Marcus Dåbech, som også er juniortræner i Brædstrup Tennisklub.

Signe på 10 år fra Tønning spiller til daglig i Brædstrup Tennisklub, og hun var taget med for at blive bedre til sporten. Foto: Morten Pape
Signe på 10 år fra Tønning spiller til daglig i Brædstrup Tennisklub, og hun var taget med for at blive bedre til sporten. Foto: Morten Pape

Bedre til tennis

En af de nye tennisspillere er Anton på syv år. Han har nydt ugen, hvor det er blevet til masser af sjov og leg med tennisbolden.

- Jeg synes, det har været rigtig sjovt, og jeg vil gerne prøve at gå til det. Jeg har også fået en ny ven her på tennisskolen, fortæller Anton om sine oplevelser.

Signe på 10 år fra Tønning spiller selv i Brædstrup Tennisklub, men hun så skolen som en god lejlighed til at blive bedre til den teknisk svære sportsgren.

- Jeg er her for at blive bedre til at spille tennis, men ellers er tennisskolen også meget med samværet med de andre. Vi hygger os rigtig meget sammen, samtidig med vi får spillet en masse spil. Tennisskolen ligger også perfekt i den første uge af sommerferien, hvor jeg ikke lige havde noget at lave, siger Signe.

18-årig Marcus Dåbech og søster Julie på 16 år styrede med sikker hånd tenniseleverne igennem dagens program. Foto: Morten Pape
18-årig Marcus Dåbech og søster Julie på 16 år styrede med sikker hånd tenniseleverne igennem dagens program. Foto: Morten Pape

Fællesskab og boldlege

Netop det sociale fællesskab vægtes meget højt på tennisskolen, som også har budt på ketsjer-rundbold, stafet og andre lege med bold i Folkeparken. De mange sjove øvelser er også noget af det, som gør tennissporten til den bedste sportsgren ifølge træneren.

- Jeg spiller selv tennis så ofte, det kan lade sig gøre. Jeg synes, tennis er en fantastisk sport. Det er en individuel sportsgren, hvilket gør, at man skal arbejde meget mere med sig selv, end man skal i holdsport. Man lærer derfor mere om sig selv, og derfor synes jeg, at tennis er fedt, siger Marcus Dåbech.

Bolde skal der til - og gerne mange af dem - når man er på tennisskole. Foto: Morten Pape
Bolde skal der til - og gerne mange af dem - når man er på tennisskole. Foto: Morten Pape

Børn med slag i: Tennisskole er et hit

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce