Blomstergården fik diplom af Horsens Alliancen

Hetty Laustsen (til venstre) er i virksomhedspraktik hos Pernille Dahl Stobberup fra Blomstergården i Brædstrup. Netop en indsats indenfor virksomhedspraktik har betydet, at Blomstergården fik et diplom fra Horsens Alliancen. Foto: Peter Hald

Blomstergården fik diplom af Horsens Alliancen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Blomstergården i Brædstrup har fået Horsens Alliancens csr-mærke som anerkendelse for social ansvarlighed på beskæftigelsesområdet.

Brædstrup: Brancheskift, ledighed, sygdom eller andre udfordringer kan betyde, at nogle mennesker har behov for støtte, når de skal finde deres plads på arbejdsmarkedet. Men så er det heldigt, at der rundt omkring findes virksomheder, der tager et socialt ansvar.

En af disse virksomheder er Blomstergården i Brædstrup. De seneste fem år har virksomhedens indehaver, Pernille Dahl Stobberup, jævnligt haft folk i praktikforløb og arbejdsprøvning - nogle gange i en måned, og andre gange i længere tid.

Det har nu betydet, at Blomstergården har fået Horsens Alliancens csr-mærke som anerkendelse for social ansvarlighed på beskæftigelsesområdet. Horsens Alliancen, som er et lokalt samarbejde mellem kommune, erhvervsliv og uddannelse, hædrer hvert år mange lokale virksomheder for den indsats.

- Det kan være svært for mange mennesker at navigere rundt på arbejdsmarkedet. Derfor vil jeg gerne yde mit lille bidrag til samfundet ved at være en socialt ansvarlig virksomhed, der hjælper folk på vej. Men det er også interessant for mig, for min butik får et frisk pust på denne måde, siger Pernille Dahl Stobberup.

Talepædagog i praktik

Der kan være mange forskellige årsager til, at folk kommer i virksomhedspraktik:

- Det kan være stress eller depression, som rammer mange, men det kan også være mennesker, der bare gerne vil prøve at skifte branche, fortæller Pernille Dahl Stobberup.

I øjeblikket har hun netop en praktikant, der er i gang med et brancheskift. Det er den 27-årige Hetty Laustsen fra Silkeborg, der overvejer at prøve lykken som blomsterdekoratør. Hun er i virksomhedspraktik i Blomstergården i fire uger.

- Jeg er uddannet talepædagog, men jeg måtte konstatere, at det er svært at finde fast arbejde - det er en lille niche, fortæller Hetty Laustsen.

Oprindelig stammer hun fra Holland, og det kan være en stor fordel, hvis hun vil fortsætte i plante- og blomsterbranchen. Mange danske blomsterbutikker og planteskoler køber planter i Holland, og det gælder også Blomstergården, så en medarbejder, der kan tale hollandsk, er værdsat.

Blomstergården fik diplom af Horsens Alliancen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce