Bageri er gået konkurs - brugsen leder efter ny leverandør af brød

Disse sedler på døren til Brædstrup Brødhus mødte bagerkunderne i morges. Bageriet er gået konkurs og er lukket. Foto: Peter Hald

Bageri er gået konkurs - brugsen leder efter ny leverandør af brød

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Bageri på Bredgade i Brædstrup er gået konkurs og er lukket. Brugsen skal finde ny brød-leverandør.

Brædstrup: Et af Brædstrups bagerier, Brædstrup Brødhus på Bredgade 30, er gået konkurs, og butikken er lukket.

Bageriet blev drevet af bagermester Erik Nielsen, der overtog forretningen i februar 2014 efter Rie Nørgaard Hansen.

Konkursen betyder, at SuperBrugsen i Brædstrup nu skal have fundet en anden leverandør af frisk bagerbrød. I godt et års tid har SuperBrugsen fået leveret brød fra Brædstrup Brødhus - tidligere kendt som Brædstrup Bager & Konditor - men det er slut nu, og brugsen er allerede begyndt at lede efter en ny leverandør.

Brædstrup Brødhus på Bredgade 30 er lukket og slukket. Foto: Peter Hald
Brædstrup Brødhus på Bredgade 30 er lukket og slukket. Foto: Peter Hald

Midlertidig leverandør

- Lige nu har vi fundet en midlertidig leverandør - det er Harlev Bageri. Det er simpelthen for at få "lukket hullet" - vi skal jo have brød. Og nu arbejder vi benhårdt på at få fundet en fast leverandør i løbet af den næste uge eller de næste 14 dage, siger Frank Knudsen, der lige er tiltrådt som uddeler i SuperBrugsen i Brædstrup.

Lukningen af Brødhuset kom lidt overraskende:

- Erik Nielsen har meddelt os, at han er gået konkurs og ikke kan levere brød til os mere - det har han faktisk gjort fra den ene dag til den anden. Det er super ærgerligt - det er vi kede af. Vi vil gerne bakke op om de lokale virksomheder. Men nu må vi se, om vi kan finde en bager, der kan levere de mængder, som vi skal bruge. Vi er nok nødt til at kigge på en løsning både med bagerbrød udefra og med bake-off. Vi har i øjeblikket noget af sortimentet med bake-off, siger Frank Knudsen.

SuperBrugsen har tidligere fået leveret brød fra Brædstrups andet bageri, Brædstrup Bageri, der drives af bagermester Ib Møller Jensen.

- Vi har ikke været i kontakt med Brædstrup Bageri endnu, men det skal vi. De er også med i overvejelserne, siger Frank Knudsen.

Avisen har forsøgt at få en kommentar fra Brædstrup Brødhus, men telefonen blev ikke taget.

Bageri er gået konkurs - brugsen leder efter ny leverandør af brød

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce