Autoværksted lukker efter 21 år

Rene's Auto og Elektrovæksted lukkede mandag 6. august, og værkstedet skal nu sættes til salg. Foto: Henrik Sandvad

Autoværksted lukker efter 21 år

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Ejeren af Rene's Auto og Elektroværksted, René Aale Nielsen, i Grædstrup har valgt at lukke sit autoværksted, som han har været på, siden han begyndte som arbejdsdreng i 1978.

Grædstrup: Grædstrup har i denne uge mistet byens eneste autoværksted, efter at ejeren af Rene's Auto og Elektroværksted, René Aale Nielsen, i sidste uge valgte at indgive en konkursbegæring til Skifteretten i Horsens.

Mandag 6. august lukkede bilværkstedet på samme dag, som skifteretten valgte at indlede en konkursbehandling. Det er nu op til kurator og advokat Johnny Henrik Madsen fra advokatfirmaet Brockstedt-Kaalund i Aarhus at sørge for, at de tilbageværende værdier bliver fordelt til kreditorerne.

- Det hele er egentlig meget udramatisk. Ejeren har kunnet se, at han ikke kunne få det til at hænge sammen, og han valgte derfor selv at indgive konkursbegæring. Det betyder, at alle aktiver nu skal sælges, og provenuet fordeles imellem kreditorerne. Det vil sige, at autoværkstedet skal sælges. Der var to ansatte i firmaet foruden ejeren, og alle ansatte har fået deres løn, så det er kun de simple kreditorer såsom pengeinstitut med videre, som mangler at få deres penge, oplyser kurator Johnny Henrik Madsen.

Startede som arbejdsdreng

René Aale Nielsen har en særlig tilknytning til autoværkstedet på Løvetvej i Grædstrup. Han begyndte nemlig som arbejdsdreng på værkstedet helt tilbage i 1978. I 1997 overtog han selv forretningen efter Chlinton Jørgensen, der byggede værkstedet i 1958.

René Aale Nielsen har i årenes løb været en synlig profil i Grædstrup, og han formåede også at tiltrække kunder fra såvel Aarhus, Silkeborg, Horsens og Brædstrup til det lille autoværksted i Grædstrup. Ud over biler har René Aale Nielsen også monteret aircondition, oliefyr til biler, generatorer, startere og meget mere i sin forretning.

I de senere år han desuden været lokalformand for Dansk Bilbrancheråd i Horsens, og han har samtidig gjort sig bemærket ved at deltage på cykelholdet Team Best of Horsens, som hver sommer cykler fra Horsens og til Paris.

Horsens Folkeblad har forsøgt at komme i kontakt med René Aale Nielsen, men han har ikke haft lyst til at medvirke i et interview.

Autoværksted lukker efter 21 år

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce