Årsskrift på gaden med alt nyt om det gamle

Der var stort fremmøde i Tinghuset, hvor omkring 60 tilhørere mødte op for at høre om historierne i den nye lokalhistoriske årsbog. Foto: Henrik Sandvad

Årsskrift på gaden med alt nyt om det gamle

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Det gamle Brædstrup bliver taget under kærlig behandling i Årsskrift 2018, som netop er kommet på gaden. Det lokalhistoriske værk blev offentliggjort på et velbesøgt møde hos Brædstrup Hjemstavnsforening.

Brædstrup: Der måtte tages ekstra stole ind i det lille retslokale i Tinghuset, da Brædstrup Hjemstavnsforening på et velbesøgt møde torsdag præsenterede det lokalhistoriske værk Årsskrift 2018.

Cirka 60 tilhørere var mødt frem for at høre, hvad dette års bog om livet i Brædstrup i gamle dage måtte indeholde, og det blev en god blanding med alt fra rovmord i Træden Skov og Østjysk Visefestival til en "luftskippers" historie fra VOH og ikke mindst et stort tema om Brædstrup Sygehus' sidste tid.

I alt indeholder Årsskift 2018 120 sider og syv artikler om forskellige tidsperioder i og omkring Brædstrup. Hovedtemaet i år er et stort afsnit om Brædstrup Sygehus, som er skrevet af de tidligere overlæger Asger Amtoft, Aksel Bomberg og Hans Kræmmer Nielsen.

Derudover har tidligere klinikchef ved fertilitetsklinikken, Finn Hald, og afdelingsleder ved Livsstilscentret, Lene Lange, bidraget til historien om sygehuset.

Om årsskriftet
Årsskrift 2018 udgives af Brædstrup Hjemstavnsforening, hvor en række frivillige kræfter bidrager med historier og billeder til bogen. Årsskriftet udkom første gang i 1987, og det indeholder hvert år artikler om lokale historiske begivenheder, steder og personer i området, som udgjorde den tidligere Brædstrup kommune.

Årsskrift 2018 er i år på 120 sider og koster 125 kroner.

Bogen kan købes i Superbrugsen i Brædstrup og Østbirk, samt ABC Lavpris og Bladcentralen i Brædstrup og Torvehallen i Sdr. Vissing.
Formand for Brædstrup Hjemstavnsforening, Benny Andersen, præstenterede både det nye årsskrift og forfattere i Tinghuset. Foto: Henrik Sandvad
Formand for Brædstrup Hjemstavnsforening, Benny Andersen, præstenterede både det nye årsskrift og forfattere i Tinghuset. Foto: Henrik Sandvad

Sygehus og storfamilie

Brædstrup Sygehus åbnede i 1893 og var i en lang periode den største arbejdsplads i byen. Det var derfor helt naturligt, at netop historien om sygehuset skulle skrives nu.

- Årsskriftet har tidligere skrevet om Brædstrup Sygehus, men vi manglede at få fortalt de sidste 30 år af sygehusets historie indtil lukningen. Da vi nu ikke er så mange tilbage, som kan huske så langt tilbage mere, og vi alle bliver ældre, så syntes vi, at tiden var inde, fortalte tidligere overlæge Asger Amtoft i et lille indlæg.

Ud over en stor beretning om de sidste 30 år i sygehusets historie indeholder årsværket flere finurlige historier fra Brædstrup og omegn. Blandt andet er der fortællingen om Karl Salomonsen og hans store familie. Karl Salomonsen boede i 1920'erne i et lille stråtækt hus i Sdr. Vissing Skov med sin kone og deres 18 børn. Hele historien er sat sammen af Kirsten Mehlsens erindringer fra sin barndom samt to artikler om familien fra Horsens Folkeblad og Silkeborg Avis.

Årsskift 2018 udkommer i 700 eksemplarer og kan købes i butikkerne nu.

Tidligere overlæge på Brædstrup Sygehus, Asger Amtoft, gav et lille indlæg om sygehuset og sit arbejde med temaet til Årsskriftet. Foto: Henrik Sandvad
Tidligere overlæge på Brædstrup Sygehus, Asger Amtoft, gav et lille indlæg om sygehuset og sit arbejde med temaet til Årsskriftet. Foto: Henrik Sandvad
Hartvig Ørnekoll Nielsen var i idémanden bag visefestivalen i Brædstrup, og han gav et lille indlæg om festivalen og de mange frivillige, som hjalp med at få festivalen op at stå. Foto: Henrik Sandvad
Hartvig Ørnekoll Nielsen var i idémanden bag visefestivalen i Brædstrup, og han gav et lille indlæg om festivalen og de mange frivillige, som hjalp med at få festivalen op at stå. Foto: Henrik Sandvad

Årsskrift på gaden med alt nyt om det gamle

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce