24-årig bygger kæmpe farm med plads til 30.000 øko-høns

Peter Ritter foran sin kommende hønsefarm. Den nye stald bliver på over 4000 kvm og har tre plan, så der både er en etage til at spise, lægge æg og sove på. Foto: Henrik Sandvad

24-årig bygger kæmpe farm med plads til 30.000 øko-høns

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Tønning - Det første jordarbejde er gået i gang på Bøgballegård på Bøgballevej mellem Tønning og Træden, og til november forventes det, at en ny, stor hønsefarm står klar til produktion.

Det er den blot 24-årige Peter Ritter, som er gået i gang med at bygge en hønsefarm med plads til 30.000 økologiske høns.

At det netop bliver økologisk ægproduktion skyldes ikke mindst, at buræg udfases over de næste fem år og erstattes af skrabeæg og økologiske æg.

De 30.000 økologiske høns kræver dog sin plads, så de mange høns får også lidt over 4000 kvadratmeter staldgulv at boltre sig på.

Den kommende hønsefarmer, Peter Ritter, ønsker ikke at oplyse prisen for det store byggeri, men han røber dog, at der er tale om en to-cifret millioninvestering.

- Man er selvfølgelig lidt spændt, når man kaster sig ud i et så stort projekt. Tingene er jo heldigvis gennemregnet, og banken tror også på projektet, siden de har lånt mig pengene. Det gør selvfølgelig, at man også selv tror på det, siger Peter Ritter.

Dygtighed betaler sig

Selvom dansk landbrug befinder sig i en historisk lang krise, er krisesnak ikke noget, som bekymrer den unge landmand.

- Landmænd og soldater vil altid klage sig, så det er ikke noget, jeg bekymrer mig om. Hvis man er dygtig til det, man laver, vil man altid kunne tjene penge. Det håber jeg så, at jeg er, siger Peter Ritter.

Han er i øjeblikket ved at lægge sidste hånd på sin hovedopgave som agrarøkonom på Vejlby Landbrugsskole, som er en lederuddannelse efter landmandsuddannelsen.

Købte morfars gård

Planlægningen af den kommende hønsefarm har stået på i knap to år. I juli sidste år overtog Peter Ritter Bøgballegård efter sin morfar Vagn Vejen Pedersen, som i mange år var borgmester i Brædstrup.

Netop kærligheden til Bøgballegård blev afgørende, da Peter Ritter skulle købe en ejendom.

- Jeg har altid holdt meget af at komme på min morfars gård, så på den måde var det meget naturligt at overtage den. En hønsefarm er også en nicheproduktion, så man kan ikke bare gå ud og købe en gård til hønseproduktion. Derfor vælger jeg også at bygge en ny hønsestald, fortæller Peter Ritter.

Når hønsefarmen står klar til november, vil staldene blive fyldt op med 16-18 uger gamle høns.

Når hønsene er 20 uger gamle, begynder de at lægge æg, og så er produktionen i gang.

Udover en spritny hønsestald får hønsene også 12 hektar jord at boltre sig på, som plantes til i blandt andet eg, birk og frugttræer. Det giver føde til hønsene, mens også en masse gode steder at putte sig under.

Den kommende hønsefarmer glæder sig også til at komme i gang.

- Det vigtigste, når man skal vælge produktion, er at vælge noget, man er glad for, og som man kan se sig selv i. Det er jo et erhverv, hvor man arbejder 365 dage om året i de næste mange år, så det skal være noget, man er glad for at lave, siger Peter Ritter.

24-årig bygger kæmpe farm med plads til 30.000 øko-høns

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce