Stigende huspriser sender friværdi på himmelfart

Arkivfoto: Scanpix

Stigende huspriser sender friværdi på himmelfart

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

BOLIG - Huspriserne er steget de senere år, og det har sendt den gennemsnitlige friværdi op på det højeste niveau i otte år.

Det skriver Nykredit i en ny analyse.

Sidste år steg huspriserne på landsplan med knap fire procent, og det har løftet boligformuen til det højeste niveau siden 2007.

Den gennemsnitlige friværdi for en husejer nåede sidste år op på 672.000 kroner, skriver Nykredit.

Og det er ikke kun boligejere i landets største byer, der nyder godt af de stigende boligpriser.

Tendensen fortsætter

- Der er fremgang over hele landet. Det er ikke sket siden 2006, hedder det i analysen.

Og friværdiernes himmelfart fortsætter tilsyneladende.

- Vi forventer, at huspriserne på landsplan vil stige med knap fire procent i 2017, og dermed kan boligformuen meget vel slå rekorden fra 2007, siger boligmarkedsanalytiker Jacob Isaksen, Nykredit, i en pressemeddelelse.

Friværdien er den værdi, som en bolig bliver vurderet til, fratrukket gælden i ejendommen.

En buffer mod prisfald

Den stigende friværdi betyder først noget for boligejerne den dag, boligen skal sælges.

- For boligejerne gør det beslutningen om at flytte lettere. Desuden virker friværdien som en buffer mod prisfald, og den stigende friværdi vidner derfor om god robusthed blandt de danske husholdninger.

- Endelig kan friværdien ses som en opsparing, som man i nødstilfælde kan tære af, hvis man skulle blive ramt af uforudsete hændelser, siger Jacob Isaksen.

Stigende huspriser sender friværdi på himmelfart

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce