Vi bruger cookies!

hsfo.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.hsfo.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere

Naboer afvist: Nu kan der bygges ekstra etage på Sneglehuset

Med dette billede mener Hanne Biltoft at kunne dokumentere, at udsigten fra tårnet på Sundvej 3, hvor hun bor, vil forsvinde, hvis der bygges en ekstra etage på Sneglehuset på den anden side af vejen. Det bestrider hverken kommunen eller Natur- og MIljø­klagenævnet, men det ændrer ikke på deres holdning.Arkivfoto

Naboer afvist: Nu kan der bygges ekstra etage på Sneglehuset

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

horsens - Natur- og Miljøklagenævnet har afvist en gruppe naboers klage over planerne om at bygge en ekstra etage på Sundvej 18 D-H, også kaldet Sneglehuset.

Folkebladet skrev første gang om sagen i slutningen af juni i fjor, da det kom frem, at ejerne af ejendommen ønsker at tilføje en tagetage til det i dag fem etager høje hus.

Byggeriet har fået en foreløbig godkendelse, en principgodkendelse, af Horsens Kommune, og det er beboerne på den nordlige side af vejen utilfredse med.

Byggeriet vil nemlig tage deres udsigt over fjorden.

Udsigt ikke sikret

I klagen til Natur- og Miljøklagenævnet skriver en af naboerne, Hanne Biltoft, at projektet ifølge hende er i strid med lokalplan 150's bestemmelser om bevaringsværdige bygninger, og at det berører fjordudsigten, hvilket angiveligt også er i strid med lokalplanen.

Det afviser Horsens Kommune - og nu også Natur- og Miljøklagenævnet.

"Lokalplanen indeholder ikke bestemmelser, som sikrer udsigtsforhold. Ejendommen er efter det oplyste heller ikke udpeget som bevaringsværdig efter lokalplanen og er derfor heller ikke omfattet af lokalplanens bestemmelser om bevaringsværdige bygninger", skriver Natur- og Miljøklagenævnet i afgørelsen.

Uvist om det realiseres

Hanne Biltoft ønsker ikke at kommentere afgørelsen nærmere.

- Vi har modtaget afgørelsen, og vi skal nu på generalforsamlingen i ejerforeningen i næste måned drøfte, hvad vores næste skridt skal være, siger hun til Folkebladet.

Endnu har kommunen ikke modtaget en officiel ansøgning om en byggetilladelse.

Peter Lautrup, bestyrelsesmedlem i EL Ejendomsselskab, der ejer bygningerne, siger, at det endnu ikke er afgjort, om byggeriet skal realiseres.

- Det er en lang proces, og vi har ventet på afgørelsen fra Natur- og Miljøklagenævnet. Det er et fantastisk projekt, som vi nu har fået grønt lys til, men vi har endnu ikke taget stilling til, om det skal realiseres, og i givet fald hvornår, siger han.