Toyota Corolla er tilbage

Den nye Toyota Corolla kommer selvfølgelig som hybrid, der er en teknologi, som mærket satser stort på. Foto: Toyota

Toyota Corolla er tilbage

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Den næste Toyota Auris-generation skifter navn til Corolla, som modellerne nu skal hedde verden over.

Et kendt modelnavn kommer nu tilbage på de danske veje. Det sker, når Toyota til næste år lancerer afløseren til anden generation af mellemklassemodellen Auris, der kort og godt skifter navn til Corolla. Samme manøvre skete med modsat fortegn, da den daværende niende generation af Corolla i 2006 blev afløst af den helt nye Auris, som signalerede hightech og fornyelse i forhold til det noget slidte Corolla-navn.

Auris, som skulle fange et yngre publikum, fik dog herhjemme hurtigt ry for at være en noget anonym model, trods gode indre værdier. Corolla sedan blev dog markedsført og solgt i Danmark til og med 2009.

I forbindelse med den helt nye model, som er markant anderledes end den nuværende, skifter det japanske mærke tilbage, så mellemklasse-modellen hedder det samme på alle markeder i hele verden, nemlig Corolla.

I en tid, hvor forhistorie og storytelling betyder mere end nogensinde, står det det klart, at Corolla er et langt stærkere og mere ikonisk "brandname" end Auris, som aldrig slog igennem. Her står et navn som VW's Golf langt stærkere, og Toyota har helt klar set den gode fortælling i at kunne trække modelnavnet helt tilbage til 1966.

- Auris-navnet blev i sin tid introduceret som en del af en indsats for at tiltrække et yngre publikum. Den nye model, som kommer nu, er så markant anderledes og nyskabende, at den sagtens kan stå alene. Derfor er det oplagt at genintroducere et kendt Toyota-navn som Corolla, der blandt andet står for soliditet og driftssikkerhed, siger Anders Tystrup, der er pressechef hos Toyota Danmark.

Herhjemme har mange danskere et tæt forhold til Corolla, der havde et stort publikum, og i 1980'erne var en af Danmarks mest solgte biler. Corolla var i den kantede femte generation således Danmarks mest solgte bil i 1988, 1989 og 1990. Faktisk var den danske Toyota-import også en af de første i Europa.

- De første Corollaer, der kom hertil i 1966, var således nogle af de første på vores kontinent. Så danskerne har et helt specielt forhold til Corolla, siger Anders Tystrup.

I 1980?erne var Toyota Corolla en udbredt familiebil, der lå højt på de danske salgslister. Det gjaldt især den kantede femte generation. Corolla var Danmarks mest solgte bil i 1988, 1989 og 1990. Foto: Toyota
I 1980?erne var Toyota Corolla en udbredt familiebil, der lå højt på de danske salgslister. Det gjaldt især den kantede femte generation. Corolla var Danmarks mest solgte bil i 1988, 1989 og 1990. Foto: Toyota

Stærkt navn

Rent praktisk bygges de nuværende versioner af Auris hatchback, Auris stationcar og en sedanudgave, der sælges i visse lande i Europa, på tre forskellige platforme. De samles nu på én.

Samtidig vil Toyota ensrette koncernmodellernes navne i hele verden. Toyotas folk har dog ventet med beslutningen til det sidste.

For hatchback-versionen, der blev vist på forårets internationale motorshow i Genève, bar nemlig Auris-navnet, men den er nu vist med Corolla-kontrafej. Det vil også være at se, når stationcaren vises på efterårets store internationale biludstilling i Paris.

Toyota Corolla solgte sidste i stor stil herhjemme tilbage i 2006, hvor den niende generation var på markedet. Corolla sedan blev dog markedsført og solgt i Danmark til og med 2009. Foto: Toyota
Toyota Corolla solgte sidste i stor stil herhjemme tilbage i 2006, hvor den niende generation var på markedet. Corolla sedan blev dog markedsført og solgt i Danmark til og med 2009. Foto: Toyota

Flere navne på vej

Toyota er på flere fronter ved at vende tilbage til tidligere tiders modelnavne. Således lanceres den genfødte Supra sportsvogn herhjemme i 2019, mens den store Camry kommer i Europa til næste år.

Med Corolla, som er verdens mest solgte bilmodel gennem tiderne, og der er afsat 45 millioner eksemplarer af på verdensplan, har Toyota dog et stærkt navnekort at spille ud. Der er p.t. indregistreret 21.100 Corollaer på de danske veje - og 16.029 Auriser.

Andre bilproducenter har også skiftet navn undervejs. Det gælder VW, som i 1980'erne i introducerede Jetta, som var en sedanudgave af en Golf. I Europa skiftede den i den efterfølgende generation navn til Vento, for derefter at skifte navn til Bora, før modellen igen kom til at hedde Jetta. Golfen med kuffert slog dog trods utallige navneskift aldrig rigtig an herhjemme.

Toyota Corolla er tilbage

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce