Porsche med klare historiske tråde

Den åbne bil er bygget i letvægtsmaterialer. Det gælder også kabinen, hvor de tynde sæder er lavet af kulfiber. Foto: Porsche

Porsche med klare historiske tråde

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Den lave og strømlinede Porsche 911 Speedster Concept, der markerer mærkets 70-års jubilæum, binder de første modeller sammen med nutiden.

Hvad er en mere oplagt måde at markere et 70-års jubilæum på end at genskabe en af de allerførste modeller? Det er filosofien bag Porsche 911 Speedster Concept, hvor de ydre linjer med et lavt sølvmetallic karosseri har klare tråde til den allerførste åbne Porsche 356 Roadster, der blev produceret i juni 1948.

Under huden gemmer der sig en topmoderne Porsche 911 GT2 RS med 500 hk, og store dele af karrosseriet er skabt i nutidens superlette kulfiber-materialer, mens kæmpe 21-tommer Fuchs-fælge dog afslører slægtskabet med nutiden. Faktisk er bilen strippet for nymodens udstyr som aircondition, radio og navigationsanlæg for at få vægten ned, mens sæderne er skabt i ultratyndt kulfiber.

Porsches ledelse vil i de kommende måneder vurdere, om modellen skal i produktion. Hvis det sker, vil den være på gaden i løbet af 2019.

Kabinen er afrundet af en ?dubble bubble?. Kabinen kan dækkes af med et brunt læderovertræk, når bilen ikke er i brug. Foto: Porsche
Kabinen er afrundet af en ?dubble bubble?. Kabinen kan dækkes af med et brunt læderovertræk, når bilen ikke er i brug. Foto: Porsche

Mange detaljer

Bag de to sæder er der i tråd med det originale design skabt en "double bubble". Der er ikke noget tag, men der medfølger et cover i brunt læder, som man kan bruge til at afdække kabinen med, når bilen er parkeret. Pleksiglas-deflektoren bag fører og passagerer har en diskret indgravering med 70-års jubilæet.

Samtidig har bilen flere detaljer som datidens sportsvogne, det gælder blandt andet et dæksel i fronthjelmen, som dengang dækkede over tankstudsen, mens spejlene med kromlook har en konisk form.

Bilen er dog samtidig optimeret efter dagens bedste standarder - således er udstødningen opgraderet med dele i titanium.

Gennem årene har Speedster-modellerne stået for det ekstra sportslige og elegante hos Porsche. De blev skabt til det amerikanske marked, hvor den første Porsche 356 1500 America Roadster debuterede i 1952 med et helt håndbygget karrosseri i aluminium. Den vejede 60 kg mindre end 356 Coupé, og den kunne nå en topfart på 175 kilometer i timen med dens firecylindrede motor på 70 hk, hvilket var imponerende på det tidspunkt.

Modellen, der kun blev bygget i 16 eksemplarer, indeholdt mange af de designelementer, der senere skulle blive kendetegn for Speedster-modellerne.

Porsche 911 Speedster Concept har et lavt sportsligt karosseri med mange detaljer fra historiske modeller. Under huden er en Porsche 911 GT2 RS. Foto: Porsche
Porsche 911 Speedster Concept har et lavt sportsligt karosseri med mange detaljer fra historiske modeller. Under huden er en Porsche 911 GT2 RS. Foto: Porsche

Flere modeller

1950'ernes store filmstjerne James Dean havde for øvrigt en Porsche 356 Super Speedster, som han en septemberdag i 1955 byttede til en hurtigere sølvfarvet Porsche 550-1500 RS, der dog endte med at blive hans endeligt, da stjernen forulykkede i sin nye bil på vej til racerløb i Salinas og fik mytestatus.

Frem til 2010 havde Porsche bygget otte modeller, der på den ene eller anden måde havde Speedster-tilnavnet. Her var en af de mest markante modeller 356 A 1500 GS Carrera GT Speedster fra 1957.

Den første 911 Speedster kom i 1988, mens præcis 356 stk. af 911 Speedster af den såkaldte 997-model-generation blev produceret i 2010 som den sidste model med navnet.

70-års jubilæet markeres med en specialudstilling på Porsche-museet i Stuttgart og en række arrangementer.

Porsche med klare historiske tråde

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce