Lettere at udleje privatleaset bil

Det er blevet lettere at leje den privatleasede bil ud. Men det er vigtigt at være opmærksom på, om ens forsikring dækker eventuelle skader ved udlejning. Foto: FDM

Lettere at udleje privatleaset bil

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Det bliver nu nemmere at leje en privatleaset bil ud eller dele den med andre. Leasingselskabet bestemmer dog stadig, om bilen må udlejes.

Private, som vil leje deres leasede bil ud, får det nemmere.

Nye regler betyder nemlig, at det ikke længere kun er den enkelte leasingtager, der må sidde bag rattet i leasingbilen.

Skat har principgodkendt en ændring i FDM's og brancheorganisationen Finans og Leasings standardkontrakt, så det nu er muligt at leje leasingbilen ud til andre. Dog kun hvis det enkelte leasingselskab vælger at gøre brug af muligheden, for eksempel gennem delebilstjenester. Og FDM og Finans og Leasing bifalder de flere muligheder.

- Der er sket en stor udvikling inden for det at have bil. Det betyder, at nogle forbrugere er interesserede i at leje deres bil ud, når de ikke selv benytter den. Derfor er vi glade for, at vores standardaftale nu giver mulighed for, at leasingselskaberne kan vælge, at bilen må videreudlejes. Det er i hvert fald ikke vores leasingkontrakt, der spænder ben, siger afdelingschef i FDM's juridiske rådgivning Lennart Fogh og fortsætter:

- Det bliver spændende at se, hvilke leasingselskaber der vil gribe muligheden for, at leasingtager kan dele bilen med andre.

Udlejning giver selvsagt et langt større slid på bilen med mange forskellige brugere og dermed en helt anden risiko.

- Hvis leasingselskabet tillader udlejning, er det vigtigt at gøre forbrugeren opmærksom på, at vedkommende skal sikre sig, at bilforsikringen også dækker eventuelle skader som følge af udlejning, eller tilbyde en særlig forsikringsdækning, der tager højde for det, siger direktør i Finans og Leasing Christian Brandt.

Lettere at udleje privatleaset bil

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce