Her er de værste og bedste bilister på kør selv-ferien


Her er de værste og bedste bilister på kør selv-ferien

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

På bilferien skal du især holde ekstra øje med bilister fra Italien og Slovenien. Ejere af tyske biler kører dog mere friskt end andre, viser uhøjtidelig undersøgelse.

Der er ingen tvivl: Tyskere er klart de mest sikre bilister efterfulgt af danskere, svenskere og nordmænd. Desuden er bilister fra de lande de mest hensynsfulde.

Sådan lyder resultatet fra en undersøgelse, hvor Easypark og YouGov har spurgt danske bilister til deres oplevelser med at køre i udlandet. Så er du lidt ny i trafikken eller nervøst anlagt, bør du henlægge din kør selv-ferie til trygge Tyskland eller sikre Skandinavien, lyder det skælmsk fra Easypark.

I undersøgelsen peger en stor del af de adspurgte således på, at de mener, at italienerne er de mindst sikre bilister, efterfulgt af slovenerne og franskmændene.

Danskerne er ikke helt så skråsikre omkring, hvor meget du kan forudse på baggrund af bilmærke i forhold til land. Men der er en tendens til, at vi forventer, at der er en god bilist bag rattet i en Volvo, Skoda eller Toyota. På samme vis vurderer de adspurgte, at man skal være ekstra varsom, når der er BMW, Audi eller Mercedes på kørebanen.

Det siger de danske bilister
23 procent af de adspurgte udpeger tyskere som de mest sikre bilister efterfulgt af danskere med 15 procent og nordmænd med 9 procent.

27 procent vurderer, at italienere er de mindst sikre bilister efterfulgt af slovenere med 18 procent og franskmænd med 6 procent.

15 procent har fået en parkeringsbøde i udlandet, og yderligere 5 procent har fået mere end én bøde i udlandet.

15 procent mener, at tyskerne er bedst til at parkere, efterfulgt af danskerne med 14 procent.

14 procent vurderer, at italienere er dårligst til at parkere, efterfulgt af franskmænd med 12 og spaniere med 8 procent.

Kilde: Undersøgelsen er gennemført af YouGov for EasyPark og omfatter 1019 online interview med danskere i alderen 18-74 og er gennemført i perioden fra 27. juni til 3. juli.

Tyskerne er bedst til at parkere

Langt de fleste danskere, der har kørt uden for landets grænser, har også betalt for parkering i udlandet. Og 20 procent af dem har fået en eller flere parkeringsbøder. Tyskerne er bedst til at parkere, vurderer danskerne, selvom vi selv er næsten lige så gode.

Og også på parkeringsfronten skælder danskerne lidt ud på italienere og franskmænd, der udråbes som de dårligste. Undersøgelsen fortæller også, at mange bøvler med kort og kontanter - og med at forstå p-automater på fremmedsprog.

Easypark bruger da også undersøgelsen til at slå et slag for firmaets nye app, der med en find-and-park-funktion kan vise bedste vej til ledige p-pladser og kan bruges i 10 europæiske byer og derudover kan anvendes til at betale og forlænge parkering med, så man undgår kort og kontanter.

Mens parkeringen kan betales med appen i 12 lande og 700 europæiske byer, kan find-and-park bruges i Stockholm, København, Oslo og Stavanger, Helsinki, Rotterdam, Berlin, Barcelona, Linz og Verona.

Her er de værste og bedste bilister på kør selv-ferien

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce