Hedebølger sender airconditionanlæg på overarbejde

Bilens aircondition bliver sat på en hård prøve i hedebølgen, og flere værksteder har travlt med at servicere køleanlæg. Foto: Istockphoto

Hedebølger sender airconditionanlæg på overarbejde

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Sommervarme er en stor udfordring for især ældre klimaanlæg, og værkstederne har travlt med at servicere dem.

Bilferie og høje temperaturer giver efterspørgsel efter bilværksteder med ledige tider. Og især bilens aircondition skal have hjælp.

Men da mange mekanikere holder ferie, søger bilejerne i stedet til nettets værkstedsportaler. Hos autobutler.dk er der lige nu 50 procent flere biler på værksted, end der plejer i juli. Alene i de første to uger af juli besøgte 55.500 bilejere markedspladsen for at sammenligne tilbud fra flere mekanikere.

- Lige nu er en af de travleste uger. Mange lokale værksteder holder sommerferielukket, men bilerne går jo i stykker på alle tider af året - derfor oplever vi rekordmange bilejere, der bruger nettet til at finde og bestille værksted, siger analysechef Jan Sturm fra autobutler.dk.

Aircondition topper

Det er især aircondition, som topper listen over månedens hasteopgaver. Det skyldes det varme vejr, som giver ekstra behov for at få kølet bilerne ordentligt. Over tid forsvinder noget af bilens kølervæske på grund af en slidt gummiring, eller et stenslag på kondensatoren, som i værste fald får anlægget til at dryppe og miste al kølemiddel.

- Hvis din aircondition ikke er serviceret i løbet af det sidste år, er der en risiko for, at du ikke kan køle bilen ordentligt på en varm sommerdag. Det er derfor ikke overraskende, at denne type opgave er mest efterspurgt lige nu, forklarer Jan Sturm.

Hedebølger sender airconditionanlæg på overarbejde

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce