Bundsolid, praktisk og trendy Volvo

Man sidder højt og godt, og der er masser af plads i bilen. Instrumenteringen er en højtstående skærm. Foto: Christian Schacht

Bundsolid, praktisk og trendy Volvo

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Volvo XC40 er en ægte testvinder med fokus på design, praktik, komfort og sikkerhed.

Det her er en jävla bra bil. I dag er alle nye Volvoer velskabte som en blond flicka og selvfølgelig betænksomme og intelligente. Ok, en XC40 er mere speciel end den smukke storebror XC60, men de udvendige streger tilføjer et frisk pust til Volvos designstrategi. XC40 er praktisk i formgivningen og har masser af attitude som en fræk, moderne bil til byen.

Bilen er forbløffende rummelig og vinder klart, når det gælder plads og indretning. Der er bl.a. indbygget skraldespand, godt med fralægningsplads, og så er det let at komme ind og ud. I bagagerummet på reelle 479 liter er der flere praktiske indretninger - som desværre kræver ca. 9000 kr. til en lastpakke - bl.a. et foldbart gulv med kroge, som man kan hænge sine indkøbsposer på, så de ikke skøjter rundt.

VOLVO XC40
5 STJERNERPris fra: 414.985 kr.XC40 D4 Momentum AWD - Pris: 588.000 kr.

Fem stjerner ud af seks

Forbrug: 20,0 km/l

CO2 per km: 133 g

Motor: 2,0 diesel

Hk: 190/4.000 o/min.

Nm: 400/1.750 o/min.

Topfart: 210 km/t.

0-100 km/t.: 7,9 sek.
Priserne på Volvo XC40 ryger meget hurtigt i vejret, hvis man vil have udstyr og motorkraft. Foto: Christian Schacht
Priserne på Volvo XC40 ryger meget hurtigt i vejret, hvis man vil have udstyr og motorkraft. Foto: Christian Schacht

Praktisk

Bag rattet er det tydeligt, at det er en Volvo, og den opleves i praksis næsten lige så stor foran som XC60. Man sidder højt, og som sædvanlig hos Volvo sidder man fortrinligt, og der er et ret godt udsyn gennem ruderne bortset fra bagude, hvor der er en stor blind vinkel. Selve instrumenteringen kender vi fra de øvrige nye Volvo-biler, altså med en lodretstående skærm, og selv om den ikke vinder nogen priser for at være let at betjene, er det klart blevet bedre.

Til gengæld imponerer den kvalitetsfornemmelse, som Volvo har fået bygget ind i kabinen, hvor alt fra fine materialer og næsten perfekt samlekvalitet overbeviser. Volvo XC40 er samtidig virkelig komfortabel, for køreegenskaberne er langtfra udlagt til sjov og ballade, og det betyder, at styretøjet er lidt til den upræcise side.

Den nye Volvo XC40 skiller sig markant ud fra den øvrige Volvo-familie. Den er næsten lige så stor som XC60, næsten lige så rummelig, og så ser den bare cool ud. Foto: Christian Schacht
Den nye Volvo XC40 skiller sig markant ud fra den øvrige Volvo-familie. Den er næsten lige så stor som XC60, næsten lige så rummelig, og så ser den bare cool ud. Foto: Christian Schacht

God komfort

På den anden side er langt de fleste SUV-chauffører bedøvende ligeglade med køredynamik, men foretrækker komfort, og det får man i rigt mål med Volvo. En sikkerhedspakke til 29.700 kr. indeholder adaptiv fartpilot, der virker ned til stilstand, samt Pilot Assist, der ved kørsel på motorvej kan gøre bilen selvkørende i korte perioder, men det kræver, at vejstriberne er tydelige. Udstyret er standard på topmodellerne Inscription og R-Design.

Motorprogrammet starter med en helt ny benzinmotor med tre cylindre og 156 hk i den såkaldte T3, som vi endnu ikke har haft lejlighed til at prøve, og som samtidig er basisudgaven, der koster fra 414.985 kr. i den såkaldte Base-udstyrsversion. Den mere righoldige Momentum øger prisen med 35.000 kr. Der er også et par fine firecylindrede benzinmotorer, T4 og T5, med hhv. 190 og 247 hk, der roterer villigt og støjsvagt, og som i sidstnævnte gør XC40 til en lille raket. Er man til diesel, er det oplagte valg en D3 med 150 hk, mens den kraftigere variant med 190 hk kun leveres sammen med firehjulstræk, hvilket øger prisen markant. Dieseludgaverne gør det generelt rigtig godt, men er ikke helt frie for vibrationer.

Volvo er generelt godt med, når det gælder attraktive beskatningsmæssige værdier, hvor niveauet begynder ved 370.000 kr. for en 150 hk diesel med manuelt gear og 15.000 kr. ekstra med automatgear. Alle XC40-modeller har et glimrende otte-trins automatgear som standardudstyr undtagen de to svageste benzin- og dieselmotorer. Det koster 30.000 kr. ekstra til dieseludgaven, mens det ikke kan leveres til den lille benzinmodel.

Konklusion

Volvo XC40 føles som en ægte SUV, der giver chaufføren en følelse af tyngde, tryghed og magt over tingene, og den er absolut en af de bedste biler i klassen netop nu, hvis ikke den bedste.

Bundsolid, praktisk og trendy Volvo

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce