Audis kendte Q-model vokser markant

Agter er det især de brede baglygter og den generelt lidt mere aggressive fremtoning, der springer i øjnene. Foto: Audi

Audis kendte Q-model vokser markant

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Den nye Q3 nærmer sig storebror i størrelse og udtryk.

I dag er klassen godt besat med modeller som BMW X2, Jaguar E-Pace, Mercedes GLA og Volvo XC40, men da Audi lancerede sin første Q3 i 2011 var de nogle af de første til at lave en kompakt suv i luksusklassen. Selv om Q3 fortsat sælger ganske pænt - herhjemme er det især takket være kampagnemodeller - har modellen i et stykke tid trængt til en modernisering, og det sker nu med en helt ny version.

Den nye Audi Q3 kommer til Danmark til efteråret, og selv om ingen endnu har haft lejlighed til køre i den, så kan bilen næsten kun være vellykket. Teknikken er nemlig den såkaldte MQB-platform, og det betyder, at Q3 i praksis deler meget teknik med biler som Seat Ateca, Skoda Karoq og VW Tiguan, der alle er biler, som kører fremragende og tilbyder moderne teknik.

Digitale instrumenter er standard, men kan udvides mod merpris. Foto: Audi
Digitale instrumenter er standard, men kan udvides mod merpris. Foto: Audi

Bredere skærme

Ved første øjekast har bilen forandret sig markant i forhold til den nuværende vogn. Designet er ganske enkelt frækkere, især med den ottekantede kølergrill, og hvis man vælger bilen med LED-lygter, får man 3D-effekt for og agter. Skærmene er også blevet bredere, som det er tilfældet på flere af de nyeste Audier, og det får Q3 til at se mere barsk ud. Nok så væsentligt er, at den nye generation vokser ganske betragteligt, og faktisk er længden øget med hele 10 cm. Samtidig er afstanden mellem akslerne vokset, hvilket skulle komme passagererne på bagsædet til gode. Dermed bliver afstanden til Q2 større, og nyheden bliver nærmest en konkurrent til den større Q5.

Til at begynde med bliver motorprogrammet mere eller mindre det samme, som vi kender fra de øvrige VW-produkter i klassen, altså en 1,5 benzinmotor med 150 hk, der toppes af 2,0 motorer med 190 eller 230 hk. Til start er der kun en enkelt dieselmotor, nemlig 2,0 TDI med 150 hk.

Digital instrumentering er standard, og som ekstraudstyr kan føreren vælge det større Audi virtual cockpit plus med tre forskellige visninger, herunder en ny, ekstra sportslig visning. Interiøret bliver dog ikke så avanceret som i de nye A6, 7 og 8 modeller, der har to skærme i midterkonsollen. Heldigvis holder Audi fast i, at ventilation og radio bliver justeret via almindelige knapper og ikke med den mere bøvlede skærmbetjening.

Audi er ikke klar med priser på Q3 endnu, men den nuværende koster fra 329.000 kr.

Designet afspejler ambitionerne: Skærmene er markeret med en venlig hilsen til ur-Quattroen, mens bløde former møder skarpe detaljer i det nye karrosseri. Foto: Audi
Designet afspejler ambitionerne: Skærmene er markeret med en venlig hilsen til ur-Quattroen, mens bløde former møder skarpe detaljer i det nye karrosseri. Foto: Audi

Audis kendte Q-model vokser markant

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce