Annonce
Danmark

Yngre læger om deres dårlige arbejdsmiljø: Det går ud over både os og patientsikkerheden

Det er ikke kun lægerne selv, det går ud over, når arbejdsmiljøet er presset i det danske sundhedsvæsen. Ny undersøgelse fra Yngre Læger viser, det også går ud over patientsikkerheden. Arkivfoto: Morten Stricker
En stor del af de yngre læger oplever arbejdsrelateret stress i deres dagligdag, og det går ikke kun ud over dem selv, men også over patientsikkerheden, siger de. Det viser en ny undersøgelse blandt 4500 yngre læger. Alarmerende, lyder det fra foreningen Yngre Læger, der står bag undersøgelsen.

Læger: En tredjedel af unge læger med et dårligt arbejdsmiljø oplever, at patientsikkerheden er dårlig. Det viser Yngre Lægers nye undersøgelse, der for første gang kobler lægernes oplevelse af travlhed og arbejdsmiljø med deres vurdering af patientsikkerheden.

4500 yngre læger har deltaget i undersøgelsen, som også viser sammenhæng mellem travlhed og patientsikkerhed.

- Undersøgelsen understreger endnu engang, hvor vigtigt det er at være opmærksom på lægers arbejdsmiljø. Både for lægernes og for patientbehandlingens skyld. Der er brug for opmærksomhed omkring, at lægerne yder en mindre god behandling, når deres arbejdsmiljø er dårligt, siger Helga Schultz, formand for yngre læger.

Formanden bider også mærke i, at mere end hver fjerde yngre læge i undersøgelsen oplever i høj eller meget høj grad at være påvirket af arbejdsrelateret stress i deres dagligdag.

- Det er bekymrende, at antallet af læger, der føler sig stressede bliver ved med at stige. De kan betyde, at de søger andre steder hen at arbejde. Vi har meget brug for at holde på de læger, vi har. Derfor er det noget, vi skal tage alvorligt, siger Helga Schultz.

Det svarer lægerne i undersøgelsen

I undersøgelsen fra Yngre Læger blev 4500 læger spurgt til en række forhold om deres arbejdsmiljø. Her er nogle af de øvrige resultater fra undersøgelsen:

45 procent siger, at de høj grad eller meget høj grad oplever, at arbejdstempoet er for højt på deres arbejdsplads

48 procent siger, at de i lav grad eller meget lav grad oplever, at bemandingen passer til antallet af og typen af arbejdsopgaver.

Lidt over hver fjerde læge med dårligt arbejdsmiljø svarer, at behandlingskvaliteten er dårlig på deres afdeling. Det samme gælder kun 0,4 procent af lægerne med godt arbejdsmiljø.

Danske Regioner kræver flere penge

Yngre Læger kalder det i rapporten alarmerende, at 43 procent af lægerne svarer, at de kun i lav eller meget lav grad har den fornødne tid til deres arbejdsopgaver.

Hos Danske Regioner ser næstformand Ulla Astman (S) også på Yngre Lægers undersøgelse med stor alvor.

- Vi vil meget gerne have, at medarbejderne kan gå trygt på arbejde, og at patienterne får en god behandling. Der er ingen tvivl om, at mange medarbejdere i sundhedsvæsenet løber stærkt, og nogle også for stærkt, siger hun.

- Cirka en tredjedel af de læger, der har et dårligt arbejdsmiljø, oplever patientsikkerheden som dårlig. Hvordan forholder du dig til det?

- Det er noget af det, der gør, at vi kigger på det her med meget stor alvor. Selvfølgelig skal vi sikre, at patientsikkerheden er i orden. Det er det vigtigste for os. Vi arbejder hele tiden med at forbedre arbejdsmiljøet og har i overenskomstforhandlingerne afsat dobbelt så mange penge til det som tidligere.

- Derudover går vi til økonomiforhandlingerne efter sommer med et krav om to milliarder ekstra kroner til sundhedsvæsenet. Det viser denne undersøgelse sammen med mange andre tydeligt, at der er brug for.

Annonce
Forsiden netop nu

Mest læste

Udland For abonnenter

Domstol får Johnson til at ligne en politisk amatør

Hvert eneste ord i den skotske kendelse lander som et udæmpet slag på en gongong. For nu har den britiske premierminister, Boris Johnson, domstolenes ord for at have vildledt dronningen, løjet for hende og givet hende et "ulovligt råd" og for lovstridigt at have hjemsendt det britiske parlament. Selv for en mand, som på rekordtid er blevet dyppet i nederlag og rullet i faneflugt, er det et 180 graders cirkelspark. For hvis afgørelsen fra den skotske højesteret står ved magt, har Boris Johnson de facto politisk misbrugt sit embede. På tirsdag går sagen til den britiske højesteret, som skal træffe den endelige afgørelse. Her er konflikten i en nøddeskal: Boris Johnson suspenderede mandag parlamentet for at begynde på en ny samling, og det er i sig selv ikke ulovligt. Den daværende samling var den længste samling i 400 år, og derfor gik premierministeren til dronningen og bad hende formelt hjemsende parlamentet og indkalde til en ny samling. Men her er så problemet: En suspendering sker normalt på et passende tidspunkt, og den er kortvarig. Boris Johnsons suspendering sker midt i den alvorligste britiske krise siden Suez-krisen i 1956, og den strækker sig over fem uger. Ydermere indikerer interne regeringsdokumenter, at motivationen er politisk og handler om, at parlamentet skal blande sig uden om regeringens brexit-politik og ikke føre tilsyn med regeringen, som det hedder i den skotske retsafgørelse. Derfor er Johnsons handling "ulovlig" og en "klar overtrædelse af de almindeligt accepterede regler for offentlige myndigheders adfærd", hedder det. Hvilken konsekvens får det? Juridisk venter vi stadig på den endelige afgørelse fra den britiske højesteret og dermed den endelige afgørelse af, om Boris Johnsons hjemsendelse af parlamentet er ulovlig og skal annulleres. Men politisk er skaden sket, for den føjer sig til billedet af en premierminister og hans chefrådgiver, som forveksler magten med et rænkespil i en politisk ungdomsorganisation. Suspenderingen af parlamentet var angiveligt tænkt som et magtpolitisk supergreb, udtænkt af Johnsons chefrådgiver, Dominic Cummings, og parlamentsminister Jacob Rees-Mogg, og den ville sætte parlamentet skakmat. Men i stedet blev det et strategisk dosmertræk, en hybris, der i militærhistorien tåler sammenligning med massakrene ved Little Big Horn og Gallipoli. For magtgrebet samlede alle kritikere i parlamentet, som på lyntid gennemførte en lov, der forhindrer et hårdt brexit; det førte til et konservativt oprør, som endte med 22 afhoppere eller ekskluderede; det gav Johnson seks nederlag ud af seks afstemninger i parlamentet, udraderede hans flertal og førte til et forfatningsopgør for domstolene. Det er politisk skade, der allerede er sket, og som giver Johnson-regeringen et skær af amatørscenen i Tønder, og hvis højesteretsafgørelsen i næste uge også går ham imod - så er den politiske fiasko komplet.

Annonce