Annonce
Indland

Yderligere to personer er døde med coronavirus i Danmark

Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
I alt 576 mennesker er meldt døde med coronavirus i Danmark. Antallet af indlagte stiger til 103 personer.
Annonce

Mindst to personer er i det seneste døgn døde med coronavirus i Danmark.

Det er meldingen mandag i den seneste daglige opgørelse fra Statens Serum Institut.

Dermed er i alt 576 personer meldt døde med coronavirus i Danmark.

Statens Serum Institut havde 28. maj driftsforstyrrelser i Dødsårsagsregistret.

Mandag påpeger seruminstituttet lige som de seneste dage, at driftsforstyrrelsen muligvis kan have medført, at dødsattester er blevet registreret senere end ellers.

Coronavirus er ikke nødvendigvis årsagen til dødsfaldet. Hvis dødsfaldet sker inden for 30 dage efter en positiv test, tæller det med i statistikken.

Antallet af indlagte stiger en lille smule og er igen over 100 personer.

103 personer er indlagt, fem flere end søndag, hvor 98 var indlagt.

Søndag var første gang siden 17. marts, at antallet af indlagte lå under 100 personer.

Dengang var tallet 82 indlagte.

Siden steg tallet til over 500 indlagte i slutningen af marts og begyndelsen af april, hvorefter det igen begyndte at falde.

Antallet af bekræftede smittetilfælde fortsætter med at ligge lavt.

I mandagens opgørelse melder Statens Serum Institut om 30 nye tilfælde af personer, der er bekræftet smittede med coronavirus.

Dermed er i alt 11.699 personer blevet bekræftet smittet med coronavirus i Danmark.

Af disse har 10.412 overstået infektionen.

Myndighederne arbejder ikke med raskmeldte. En overstået infektion vil sige, at man 14 dage efter en positiv test for coronavirus ikke er indlagt eller død.

Det er 22. dag i træk, at der bekræftes under 100 nye smittetilfælde.

Antallet af indlagte på intensivafdelinger ligger for tredje dag i træk på 20 personer.

Af disse ligger 11 personer i respirator, hvilket er en flere end i søndagens opgørelse.

/ritzau/

Link til smittetal fra Statens Serum Institut
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Horsens For abonnenter

Se billederne: Nu skal Horsens Fjords havmiljø forbedres - frivillige sætter titusindvis af ålegræsplanter i fjordbunden

Skanderborg

Tyve stjal pengeskab fra skole

Hedensted

Gennemrodede hus under indbrud

Debat

Forbrugerne stemmer med gaflen

Annonce