Annonce
Indland

Yderligere 430 coronatilfælde og to nye dødsfald

Kenzo Tribouillard/Ritzau Scanpix
Antallet af indlagte med corona i Danmark har stabiliseret sig. Torsdag er status 104 indlagte.
Annonce

Der er registreret yderligere 430 tilfælde af coronasmitte i Danmark det seneste døgn, viser den daglige opdatering fra Statens Serum Institut. Der er også registreret yderligere to døde med coronavirus.

Opdateringen viser også et stabilt antal indlagte. Der er igen talt 104 indlagte med coronavirus. 17 er indlagt på intensiv afdelinger, og 12 patienter er så syge, at de er tilknyttet en respirator.

Antallet af indlagte har været forholdsvist stabilt siden 9. oktober. I dagene før var tallet oppe at runde 124 som en foreløbig top i antallet af indlagte i efteråret.

Ifølge Thea Kølsen Fischer, forskningschef på Nordsjællands Hospital, er Danmark stadig i en stabil periode uden de helt store udsving.

- Lige i øjeblikket er der ikke de store forskelle fra dag til dag. Det er rimelig stationært.

- Det, vi især følger med i, er antal indlæggelser. Det er det, der i virkeligheden afspejler, hvordan epidemien udvikler sig, siger hun.

Hun siger desuden, at det er svært at vurdere nu, hvorvidt de restriktioner, der er sat ind for stoppe smittespredning med coronavirus, har en effekt.

- Som det hele tiden har gjort sig gældende for corona, ser man først effekten af diverse tiltag efter 14 dage.

Hun siger, at vi må forvente et vedvarende antal indlagte patienter på de danske sygehuse hen over vinteren.

- Vi kan så hele tiden ønske os, at der ikke kommer flere, end at det kan holdes under kapaciteten, så det ikke medfører et pres.

- Vi har jo også et beredskab på sygehusene i forhold til almindelige influenzasæsoner. Hvis vi ikke bliver presset ud over det, kan vi være tilfredse, siger Thea Kølsen Fischer.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Horsens

Løvbjerg-købmand: Mundbind vil gøre hverdagen mere tryg for personalet og kunderne

CORONAVIRUS

Live: USA's topekspert tror på effektiv vaccine mod corona i december

AC Horsens

Optimistisk angriber: Kjartan Finnbogason så de gamle AC Horsens-dyder

Annonce